OOTD: Introvert-edition: Ingen makeup og hyggetøj..

10 ting der gør mig glad på regnvejrsdage

 

Duften af kaffe.
Jeg elsker virkelig duften af kaffe og var faktisk også en af grundene til, at jeg ville lære at drikke det. Jeg startede med Cafe Latté, rykkede videre til sukker og mælk, så mælk og nu drikker jeg min kaffe sort som natten. Men det bedste er stadig duften af det og især hvis man køber det gode fra specialforretningerne rundt omkring.

Nybarberede ben og rent sengetøj
Passer sovs og kartofler sammen? Selvfølgelig! Det gør nybarberede ben og rent sengetøj altså også. Der er ikke noget bedre end at tage et varmt bad, smøre sig ind i creme og hoppe under dynen. Den der knasende, friske dyne og de bløde ben. Mmm, jeg er vild med det!

At bage
Det er så hyggeligt at bage en kage eller et brød på en efterårsdag. Det gør noget ekstra ved hyggen og når man alligevel ikke kan være udenfor, så kan man bruge tiden på noget andet. I går bagte jeg chokolade cupcakes med kaffefrosting og de blev virkelig luftige. Det var jeg slet ikke forberedt på, men tænk engang!

Duften af bøger
Endnu en duft, men man skal da lige stikke næsen ned i en ny bog. Det er sådan en dejlig fornemmelse og så elsker jeg bare bøger ? nye og brugte. Især hvis der er kræset omkring design og de små detaljer.

Friske blomster
Ihhhh, det er så hyggeligt! Og pænt! Jeg er en blomsterpige til trods for, at jeg ikke kan tåle over halvdelen af dem. Så jeg har mine favoritter i bonderoser, roser og nelikker. De dufter ikke af så meget, så jeg slipper for at nyse og have røde øjne. Den ene gang havde jeg taget æblegrene ind med blomster på og jeg var ved at slå mig selv ihjel. Det fik min hals til at snørre sig sammen, så det gør jeg ikke igen?.

God musik
Det er rigtig dejligt at kunne sætte favoritmusikken på og bare nyde det. Jeg sidder nogle gange bare i sengen eller på gulvet med headset i ørene og uden rigtig at gøre noget. Det giver mig et break. Jeg elsker også, når man skruer op for musikken og får lidt ekstra energi til f. eks rengøringen eller andre pligter

En varm dyne/ tæppe
Hvis man nu alligevel skal sidde indenfor og luften er frisk og kold, så er der ikke meget bedre end at finde dynen eller tæppet frem og putte sig ned under det. Det kan være, at man finder en bog frem eller at man vælger at se en film. Jeg er hvert fald stor tilhænger af dynen på sofaen. Det giver lige lidt ekstra hygge.

Lyden af regn
Der var en rigtig lang periode, hvor jeg havde en app til min Iphone, hvor man kunne sammensætte forskellige lyde. Jeg valgte altid regn og torden. Det hjalp mig til at falde i søvn, da jeg havde en lang periode, hvor jeg ikke rigtig kunne sove ordenligt. Jeg elsker regn, når man skal sidde indenfor og man kan lytte til det. Nogle gange sætter jeg mig i vindueskarmen og kigger ud på det. I min gamle lejlighed i Odense satte jeg mig ud på svalegangen med dynen viklet rundt om, mens jeg bare sad og kiggede. Det giver mig en virkelig stor ro.

Hyggetøj
Jeg fremviste jo mit hyggetøj i går og jeg elsker virkelig de dage, hvor man aldrig rigtig kommer videre fra det. Det har taget mig ret lang tid at få købt et sæt, fordi jeg hele tiden har fundet på alt muligt andet. Nu skulle det altså være og jeg har haft det på de sidste mange dage. Det er det første, som jeg har skiftet over til, når jeg er kommet hjem og det har været så skønt. Det er helt svært at undvære nu.

En god film eller serie
Planen var at jeg ville se Da Harry Mødte Sally, men Netflix har fjernet den? Like what?? Nå, men det er altså hyggeligt at finde en film eller en serie, når man alligevel hænger under dynen. Jeg er stor tilhænger af serier, hvor jeg ikke rigtig skal tænke og hvor jeg bare kan slå hovedet fra. Det samme gælder for film, så derfor elsker jeg Chick Flicks og Rom-Coms. Det er så dejlig let og nogle gange har man bare ikke brug for mere end det.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Introvert-edition: Ingen makeup og hyggetøj..