ChrisCopenhagen: Uret - det undervurderede accessory...

Særligt Sensitiv: Acceptér begrænsninger

Brush it off!

 

3. Acceptér at man ikke kan alt det, som de andre kan.
Personligt kan jeg ikke være med til rigtig mange selskabslege og jeg kan heller ikke drikke ret meget alkohol, fordi min krop lukker ned. Jeg har accepteret, at jeg ikke kan tage 15 tequilashots og være med til “Gæt og Grimasser”. Jeg har forsøgt at udfordre mig selv, men nogle ting blev aldrig anderledes og panikken bredte sig i mig, hver evige eneste gang. Til gengæld kan jeg spille alt muligt andet og jeg er også yderst økonomisk at have med i byen, når jeg kun skal have én drink for at have det sjovt.

Det er længe siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg om særligt sensitivitet, men nu kommer uddybningen af det tredje råd. Her er listen på de andre.

Det kræver meget af mig at skulle acceptere mine begrænsninger, fordi hvis jeg kunne, så ville jeg gøre alt for, at jeg kunne være med til lidt flere ting og at jeg ikke var så introvert. Min største frygt er at føle mig dum eller udsat. Jeg kan ikke lide det og jeg har mange ting, som kan sende mig direkte ind i panik og angst. Jeg kan efterhånden skelne mellem det som “bare” gør mig nervøs og hvornår det er panik. Det sværeste er ikke at mærke efter, men at acceptere det og ikke føle, at jeg skal forsvare det overfor andre og ikke mindst mig selv. Jeg kan ikke være med til selskabslege og jeg har prøvet gang på gang, men jeg går i panik og jeg går helt i sort. Der kommer prikker for mine øjne, vejrtrækningsbesvær og alt muligt andet. Ja, det er pisse irrationelt og jeg ved det godt. Helt ærligt, det er hyggeligt og sjovt, hvorfor så meget panik over det? Jamen, jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg ikke har lyst til at udsætte mig selv for det, når det ikke betyder mere. Jeg elsker derimod at se på det og en af grundene til, at jeg elsker programmer som Rundt På Gulvet er faktisk, fordi det de gør, ser jeg rigtig meget op til. Tænk, at man på TV kan gøgle rundt og være ligeglad?

Jeg har heller aldrig været glad for at gå i byen og har kæmpet med det, fordi jeg er ung og burde stå på en natklub i weekenden, men det har jeg ikke lyst til. Jeg kan ikke tåle alkohol i store mængder (hvem kan det??), men jeg bliver virkelig dårlig og syg af det. Jeg får igen blackouts og mister kontrollen, hvilket jeg har prøvet nok gange, så det har jeg ikke lyst til igen. Jeg kan heller ikke lide at blive fuld, fordi jeg bedst kan lide at være i kontrol, men jeg drikker stadig alkohol. Jeg er bare ikke rigtig til de vilde fester, fordi jeg tit føler mig som hende den kedelige. Til gengæld elsker jeg at drikke fancy cocktails eller gå til ting, hvor man kan se smuk ud i en kjole og drikke champagne. Det er mere mig og ellers de få gange om året, hvor jeg går i byen, så er det udelukkende for at danse. Jeg elsker at danse og jeg behøver ingen drink for at starte gulvet. Music up, lights down and dance! Det er et af de steder, hvor jeg rent faktisk er ligeglad med kontrol og andres mening.

Det vigtigste er også, at jeg efterhånden kender forskellen på nervøsiteten og panikken. Jeg har måtte melde mig ud af ting, fordi jeg går helt i sort, men jeg tør stadig godt udfordre mig selv. Jeg rykker stadig mine grænser, fordi det skal heller ikke blive til en undskyldning. At være særligt sensitiv skal ikke være min udvej for alting, fordi sådan gælder det bestemt ikke. Det er ingen sovepude, men det er min måde at forstå mig selv lidt bedre på og måske acceptere mig selv lidt mere? Jeg kæmper stadig med at acceptere mine begrænsninger og har lige haft en episode, hvor jeg var i syv sind over, hvad jeg burde og skulle gøre. Jeg føler, at jeg tog det rigtige valg og måske er det ikke altid begrænsninger? Jeg kan alt muligt andet og jeg skal lære at lade være med at sammenligne mig med andre, fordi vi kan alle forskellige ting. Jeg kan noget, nogen kan noget andet, nogle gange kan vi noget af det samme og andre gange ikke. Det hele er okay. Jeg forsøger bare altid at huske på, at man skal udvikle sig, men man skal gøre det på sin egen måde, så kan de andre gøre det på deres måde.

 

   

1 kommentar

  • Jeg er selv introvert og kender virkelig til begrænsninger! Hvis jeg f.eks. har været social i flere dage, så skal jeg lige trække mig tilbage og bare være mig. Samtidig prøver jeg også at acceptere, at jeg har det lidt svære i sociale sammenhænge end andre og det er sjældent, at folk forstår det og det er der ligesom du selv, at jeg også kan have svært ved at acceptere, at det er en del af mig.. men man er lidt nødt til det, fordi der ikke er noget i vejen med at være introvert. Virkelig godt indlæg og jeg kan virkelig genkende mig selv i det!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ChrisCopenhagen: Uret - det undervurderede accessory...