Leave Taylor Swift alone...

Fra 21 år til 22 år: Fem ting jeg har lært…

Nu får jeg lige slået den sidste hale på fødselsdagsugen, som allerede er en uge siden.
Jeg ville lige give fem eksempler på noget af det, som jeg har reflekteret over. Der er sket rigtig meget fra 21 år til 22 år. Kun ét år, men en verden til forskel. Min daværende kæreste og jeg gik fra hinanden. Jeg flyttede hjem igen. Jeg startede til Pole. Jeg rykkede min blog hertil, fordi jeg blev tilbudt en plads som elite-blogger. Jeg udvikler mig hele tiden. Jeg er glad og jeg står ikke ude på badeværelset i min gamle lejlighed og er ked af det. Jeg føler mig ikke ensom længere og jeg har erklæret mig selv rask for min spiseforstyrrelse for seks måneder siden. Jeg har haft et hårdt år, men alligevel et godt år, fordi det har udviklet mig og styrket min person. Det har givet mig tid til at finde nye sider af mig selv.

Her er fem ting, som jeg har lært:

Jeg har lært at være mig selv tro.
Jeg har lært at være mig selv mere tro i den forstand, at jeg stoler mere på min intuition og jeg er hviler en lille smule mere i mig selv igen. Der er sket meget fra 21 år til 22 år og jeg er mere vedholdende, bedre til at give mig selv plads til at være den jeg er.  Jeg accepterer også flere ting ved mig selv og ikke mindst min krop. Jeg er generelt gladere ved at være mig.

Jeg er blevet bedre til at sige fra.
Jeg tør godt sige fra til nogle ting nu. Jeg har anerkendt flere ting efterhånden og det er rart. Jeg har accepteret flere af mine begrænsninger, men uden at se dem som en hæmsko, så er det bare, fordi jeg er, som jeg er. Jeg kan fx sige fra til Semesterstartsfesten på Uni, fordi jeg ved, at jeg bliver dårlig bare ved tanken om alle de fulde mennesker og hvor besværgerligt det er at komme hjem. Jeg har også accepteret flere side af mig selv og kan derfor bedre sige fra, når jeg ikke føler det rart eller som noget, som jeg har lyst til. Jeg synes ikke, at jeg holder mig selv tilbage, fordi næste punkt handler om udfordringer. Dog mener jeg, at det er vigtigt at mærke efter i sig selv og sige fra, når det føles forkert. Ligegyldigt om det er de små ting eller større ting

Jeg tør udfordre mig selv lidt mere.
Jeg har overskud og energi nok til at kunne udfordre mig og rent faktisk lægge mærke til de ting, som min krop fortæller mig. Jeg har endelig taget mig sammen til at starte til Pole Fitness eller det gjorde jeg tilbage i maj. Jeg er rigtig glad for det på nuværende og det giver mig langt mere end, hvad jeg havde regnet med. Det har sat mange følelser igang på godt og ondt, men det er med til, at jeg husker på at være stolt over mit fremskridt. Jeg tør også kaste mig ud i andre projekter som at lave telefoninterviews og tænke ud af boksen. Jeg tør også være endnu mere mig selv i min stil og noget så simpelt, som at tage en hat på føltes som en udfordring, men nu er den største udfordring, at den ikke flyver væk. Mit indre udfordres og min personlige stil udvikler sig i takt med den.

Jeg har flere dage med smil end tårer.
Jeg smiler langt de fleste dage nu. Jeg har stadig dage, hvor jeg er irritabel og har lyst til at sætte ild til alting. Mine forældre blev vidne til en episode, hvor jeg stressede over at skulle have bukser på. Jeg kunne slet ikke rumme det, fordi det var stramme denimrør, som mine ben skulle fanges i og det kunne jeg slet ikke holde ud. Så panikanfald og hysteri findes endnu og min indre zen har ikke helt indfundet sig, men alligevel grinte jeg over det senere på dagen. Jeg kan love for, at de bukser kom hurtigt af igen, da jeg kom hjem.
Jeg tænker faktisk tit på, hvor ked af det, jeg var for et år siden. Jeg kan huske min fødselsdag og hvordan jeg ikke engang var rigtig glad. Jeg kan også huske, hvordan jeg stod i lejligheden i Odense og følte mig alene og trist. Jeg græd næsten hver dag og det sker ikke så tit længere. Lige nu er det mest irritation og irrationalitet som kan strømme igennem kroppen, men det er ikke en tristhed som sådan. Jeg har så mange dage, hvor jeg kan mærke en glæde, en ro og en dejlig fornemmelse helt ud i fingerspidserne. Nogle gange ved man bare, hvornår man har taget de rigtige valg og hvor er jeg glad for, at jeg endelig lyttede til mig selv og lod mig selv blive glad.

Jeg er blevet mere ærlig.
Ærlig overfor mig selv og ærlig overfor andre mennesker. Jeg åbner mig mere op her på bloggen og har for første gang i de to år som Frkmejer.dk har eksisteret skrevet indlæg, som viser hvem jeg reelt er og hvor jeg har været ærlig omkring mine følelser, meninger og syn på verden. Jeg siger ikke, at det er det rigtige syn på verden, men det er mit og jeg står ved det. Jeg er også blevet mere ærlig, når jeg tager beslutninger og jeg mærker efter nede i maven, når det gælder de større ting. Jeg har ikke lyst til bare at bilde mig selv ting ind længere og det er intet mindre end skønt.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leave Taylor Swift alone...