Når følelser bliver til vulkanudbrud..

Being comfortable in your own skin…. And lingeri

/REKLAME/ Hunkemöller 

Der var mange ting der gik igennem mig, da jeg fik lov til at modtage en pakke fra selveste Hunkemöller. Der var frit valg på alle hylder og jeg tror, at jeg gennemgik alle deres kategorier fra sportstøj, accessories og strømper. Jeg har bare altid haft en kærlighed til lingeri og altid ment, at det er virkelig vigtigt, at man også føler sig smuk under tøjet. Jeg går meget op i lingeri og jeg går sjældent med lingeri, som ikke matcher og på udsalg køber jeg aldrig trusser eller en BH, hvis ikke den har en partner. Selvfølgelig kan jeg da godt have laundryday eller et hyggesæt på, men 9 ud af 10 gange er der tænkt over detaljerne inderst som yderst. Derfor elsker jeg også en god bodystocking, fordi det fungerer som det hele og den sorte fra Hunkemöller er en drøm at have på. Blonden er stærk og samtidig blød. Jeg har bestemt ikke lyst til at tage den af igen. Jeg modtog også et fint, matchende sæt, normalt er jeg ikke til hvidt lingeri af en eller anden årsag, men jeg faldt pladask for “Secret Lace” sættet og hvem siger at “mormor”-trusser skal være kedelige? Jeg elsker højtaljede trusser og mener ikke at man skal undervurdere dem. Måske er det bedstemoragtigt eller gammeldags, men who are we kidding? Det er jeg jo også. Det handler jo om at finde nogen, som ikke ser dødsyge ud. Lidt blonder og små detaljer er nok til at gøre mormortrussen lidt stilet og retrolækker. Det er modern vintage i lingeri-afdelingen. Den hvide kimono er smuk og farlig for mit vedkommende. Smuk, fordi den er crispy hvid og med de smukketse eyelash-blonder. Farlig, fordi jeg ikke kan spise noget uden at spilde ned ad mig selv og især når det gælder chokolade. Seriøst, jeg skal bare kigge på chokolade og så har jeg det på albuen, i kavalergangen og på tøjet…
Shhhhh… Jeg havde på mystisk vis allerede spildt på den efter en halv time.. How?

Jeg har også beskrevet i tidligere indlæg, at jeg tidligere dansede rundt i lingeri og var glad for min krop. Jeg tror faktisk, at det var den tankegang, som var medvirkende til dette “photoshoot”. Jeg ville gerne tilbage til den følelse og da muligheden for smukt Hunkemöller lingeri opstod, så måtte jeg også udfordre mig selv lidt. Der er ingen, der har sagt, at jeg skulle have det på og billederne kunne have været så meget anderledes og uden mig i dem. For mig var det ikke nok at tage billederne ned i den stribede kasse, fordi jeg er stadig rigtig blufærdig og kropsforskrækket – ikke så meget på andres bekostning, men mere på min egen. Men helt ærligt, hvorfor i alverden skal det være så svært at danse rundt i lingeri nu? Jeg synes ikke, at jeg ser frygtelig ud længere og jeg kan meget godt lide at være i egen krop nu. Derfor har jeg også valgt at tage disse lingeribilleder. Jeg havde store overvejelser om, hvordan shootet skulle se ud og om det skulle være pinup, sexet, sødt eller hvad. Jeg har aldrig rigtig lagt et bikinibillede fra stranden eller ferier op, så at tage nogle i lingeri var nok lidt af et skridt, men der er så mange andre, der gør det. Jeg tror måske, at jeg er bange for at blive vulgær eller for meget? Men altså.. Jeg valgte at shootet skulle være sjovt og oprigtigt. Det skulle vise, hvem jeg er og hvordan lingeri bliver brugt i mere hverdagssammenhænge på den “almindelige”, non-model pige. Selvfølgelig er det mere opstillet end det, men der er mærker der stikker lidt ud, folder og curlere som forsvinder en i ærmegabet. De er selvfølgelig også redigeret for farver og lys, men jeg har ikke rettet på noget af mig. Jeg vidste slet ikke, at det ville blive så sjovt at tage disse billeder og mine grin er helt oprigtige og nede fra maven. Jeg hader normalt at vise mine tænder på billeder, men der var ikke meget andet en store smil og grinebidder-tænder i kamerarullen, fordi det var sjovt og befriende.

Det første billede illustrerer, at jeg håbede et skud kaffe skulle forberede mig på at løsne min nye kimono op og vise mere hud end jeg er vant til. De andre viser lidt mere min proces fra at være lidt pinlig over hele situationen, at min curler sad fast i ærmets blonde og ellers så blev jeg mere modig og fri til sidst. Det kan anbefales til alle piger at gøre engang imellem og man behøver jo ikke poste dem. Jeg satte Go Wests – The King of Wishful Thinking på fra Pretty Woman soundtracket og så dansede jeg lige rundt i ti minutter inden, at jeg satte mig grinende ned på sengen.

Det sjoveste og mest vidunderlige ved dette mini-shoot var, at jeg har opdaget, at jeg har fået et lidt andet forhold til min krop. Jeg har godt nok dage, hvor jeg ikke er fan, føler mig oppustet og helst ville bytte krop med en anden, men alligevel føler jeg en øget selvsikkerhed og mod. Jeg har været bange for at vise mig frem, fordi jeg stadig er en meget slank pige og at jeg var nervøs for om andre ikke ville tro på, at jeg føler mig/er rask igen efter en spiseforstyrrelse. Der har været en ide om at skulle retfærdiggøre. Jeg var også slank inden det hele begyndte. Nej, jeg er ikke tilbage på min tidligere vægt på 52 kg – eller jeg ved det ikke helt, fordi jeg vejer mig ikke. Jeg tror det ikke og jeg er også ligeglad. Vægt er et tal og jeg er sund og rask. Jeg træner, jeg spiser det, som jeg har lyst til og jeg prøver hele tiden at rose mig selv i stedet for at shame. Samfundet shamer vores kroppe og selvbillede nok i forvejen, så vi behøver ikke at gøre det mod os selv.

Men det her er sådan jeg ser ud under kjolerne. Der er lidt permanent blæk, lidt strækmærker, skønhedspletter, andre dimser og typisk et par blå mærker efter træningen. Ja, det er da meget godt, er det ikke? Jeg er hvert fald meget godt tilfreds med lingeriet og mig i det.

2017-08-05-12-34-002017-08-05-12-16-33

2017-08-05-12-25-14

2017-08-05-13-36-34

2017-08-05-12-17-57

2017-08-05-12-19-15

2017-08-05-12-29-55 2017-08-05-12-27-09

Ohhhhh, og skulle man have lyst til at lave et photoshoot a la mit eller bare se laber ud i smukt lingeri, nattøj eller andet godt, så kan man skynde sig ind på Hunkemøller.dk og tjekke deres kollektioner ud, samt deres Big Sexy / Summer Sale med op til 70 % på udvalgte varer. Det er altså nogle rigtig gode deals at hente.

Want the lingeri from the shoot? 
Kimono // Bra // Panties // Bodystocking

   

10 kommentarer

  • Ejjj, hvor er du smuk og sikke en lækker billedeserie!

    / Liselotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nyt undertøj er noget af det lækreste – forsøger at investere i et nyt sæt cirka hver måned (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Det er det nemlig og jeg kan virkelig gå amok i den afdeling – det kan være svært at lade være at købe noget 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser du bare skide godt ud – hold nu helt op! <3
    Du formår virkelig at bære dit lingeri på en ikke-vulgær måde, og med den sødeste udstråling!
    Vildt fint lingeri!
    Knus <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Mange tak, søde! Jeg er virkelig glad for, at det ikke fremstår vulgært, men mere sødt og feminint som jeg havde tænkt – dejligt! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw nogle smukke billeder 😀 Det er fandme sejt og modigt at få taget sådan nogle billeder. Så fint 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Tusind tak og jeg er glad for at mit pludselig stik af mod er blevet godt modtaget 😀 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg! hvor er du bare sej og modig 😀 lækkert lingeri, det bærer du altså rigtig godt! Jeg synes overhovedet ikke det er vulgært, men stilet samtidig med det er dæmpet og feminint 🙂 Elsker kimonoen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Ihh, tak skal du have! Og hvor er jeg glad for, at det er blevet godt og at lingeriet kommer til sin ret <3 Ja, er den kimono ikke bare vidunderlig? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når følelser bliver til vulkanudbrud..