How to make... Naturlige beautyprodukter på budget

Når følelser bliver til vulkanudbrud..

“Jeg prøver virkelig.”

Det er de først ord jeg kommer i tanke om, når jeg tænker på mig selv. Jeg prøver virkelig at være et godt menneske og jeg prøver at være en god datter, studerende, kæreste, eks-kæreste, veninde etc. etc. Jeg vil bare så gerne være det der perfekte menneske, som bare kan rumme alting og som aldrig træder nogen over tæerne. Jeg hader mig selv for at være den der type som snerrer eller mister overblikket. Jeg forsøger virkelig, altså sådan virkelig. Jeg har konstant dårlig samvittighed over alle de ting, som jeg ikke lige får ordnet med et smil på læben og en overskudsagtig replik, som jeg lige hev op ad lommen. Jeg bliver hurtigt forvirret og distræt og jeg har sådan prøvet at lave om på mig selv.

Jeg ville nogle gange ønske, at jeg var en anden. Jeg har stået i forhold, hvor jeg har ville redde den anden part og de har også ville fikse alle mine fejl. Jeg kan ikke altid gøre for det, men jeg får sådan nogle udbrud, når jeg bliver overstimuleret eller træt. Jeg er særligt sensitiv og det betyder også, at jeg tager ting ind på en anden måde. Jeg er årvågen hele tiden og registrer, analyserer andre og mig selv hele tiden. Jeg opdager ting ved situationer som andre ikke gør og jeg fyldes langt hurtigere op end så mange andre. Alle mennesker bliver fyldt op fra tid til anden, men selv da jeg var barn og var med på de der hæslige lejrture, så skulle jeg ikke være social et stykke tid efter. Jeg har sjældent følt mig tryg hjemme hos andre mennesker, især hvis jeg skulle blive og sove. Det er utrygt og jeg bruger så meget af min energi på det. Jeg bruger energi, når jeg er sammen med andre og når jeg så er fyldt helt op, så har jeg brug for at kunne trække mig tilbage. Hvis ikke at jeg får muligheden for det, så sker der desværre vulkanudbrud indimellem. Jeg er blevet bedre med årene, men jeg har altid haft et temperament uden lige og har kunne råbe, så alle glassene rystede. De udbrud kommer, når jeg har brugt alle reservedepoter af energi, at jeg er udmattet og hvis ikke jeg får mit space. Hvis jeg bliver overdynget med spørgsmål og snak, når jeg træder ind ad døren efter en lang dag på uni eller hvis ikke at jeg har haft mulighed for at lade helt op. En uge med aftaler alle 7 dage, jamen, så er jeg stresset inden ugen er begyndt. Jeg kan ikke ret godt rumme det.

Hvis man ikke selv har det på denne her måde, så kan disse udbrud forekommer langt mere irrationelle og komplet idiotiske. Personligt er jeg heller ikke fan, dog sker det mindre og mindre. Selv de små af dem, hvor jeg “bare” snerrer, så har jeg efterfølgende mest har lyst til at sætte mig ned og græde, fordi den dårlige samvittighed overtager alle mine celler. Min familie har altid kørt på mig, fordi at jeg var en hidsigprop og langt hen ad vejen, er det ikke den jeg er. Da min ekskæreste sagde, at han savnede “hystaden”, så gjorde det mig trist, at det var sådan han havde set mig gennem hele forholdet. Ja, jeg er en bestemt frøken og ja jeg får nogle gang sagt tingene på en uheldig måde, men jeg er også kun et menneske. Mine mindre udbrud skal tages med et gran salt og de er aldrig ment personligt. Det er bare som om, at det nogle gange slår klik for mig indvendigt. Al fornuft forsvinder ud igennem kroppen og jeg går i sort. Disse udbrud kommer udelukkende i værste tilfælde, men min fornuftige og rationelle side forsvinder ud og det er først, når jeg så er kommet lidt på dupperne igen, at jeg kan se klart. Jeg oplevede det på et tidspunkt, hvor jeg var udmattet efter uni og sad i sofaen. Jeg blev kildet, hvilket jeg hader i forvejen, men det resulterede i at i mit spjæt for at komme væk, så slog jeg knæet ned i sofabordet og det var bare dråben. Det var jo ikke som sådan den andens skyld, men for filan hvor fik råbt helt nede fra maven af og bagefter kan jeg sagtens se at det var mig, som overreagerede. Men det ene med det andet og ja, jeg kan ikke tage alle dage med et smil. Det vigtigste er nok bare, at man skal bare lade mig være. Jeg ved udemærket godt, at jeg er for meget og at det ikke er fair, men man skal bare lade mig sumpe i det og vupti, så er jeg tilbage. Det er bestemt ikke alle mennesker, som kan få den side frem i mig, men den er der, når jeg føler afmagt og den er der, når jeg føler mig trængt op i en krog.

Vi kommer alle sammen til at snerre. Vi kommer alle sammen til at skælde ud og vi føler alle sammen afmagt. Det er umuligt at reagere fornuftigt i alle situationer og så længe at jeg ikke får opmærksomhed på min reaktion, så køler jeg utroligt hurtigt af igen. Jeg kan være svær at aflæse, men jeg prøver virkelig at få styr på denne her side af mig selv og jeg prøver at åbne munden, når jeg kan mærke, at jeg når min grænse. Det virker som regel også, men nogle mennesker i mit liv har haft evne til at lige skulle trykke på irritations-knappen og så beklager jeg, men jeg advarede klart og tydeligt inden. Dog vil jeg sige, at jeg altid har været kvindet mig nok op til at sige undskyld. Jeg ved som regel godt, når det var mig, som burde sige det og det er jeg bestemt ikke for stolt til. Men uanset hvor meget jeg prøver, så tror jeg, at det gik meget op for mig, at det er også handler om min sensitivitet, for jeg har snakket med flere særligt sensitive og de oplever præcis det samme vulkanudbrud. Det skal ikke være en undskyldning for at være en idiot, så den kan ikke bruges hver gang, men jeg er blevet rigtig god til at skelne mellem almen irrationalitet og ekstrem udmattelse, så derfor har jeg også mine “stille dage”, hvor jeg ikke siger noget og hvor man kun ser mig, hvis det er absolut nødvendigt. Det fungerer tit og ofte, for så er jeg den hyggelige, glade og grinende Louise igen. Jeg skal bare have rum til afslapning og refleksion, så jeg kan recharge mine sociale batterier.

 

6 kommentarer

  • Hvor var det befriende at læse det her indlæg. Jeg har selv tendens til nøjagtig de samme følelser og udbrud du beskriver, og jeg føler mig ofte som den ledeste kæreste/veninde. Den dårlige samvittighed er svær at leve med, og jeg føler mig tit anderledes fordi jeg hurtigt fyldes op af alt der sker omkring mig, og nogle gange også må sige nej til at deltage i sociale aktiviteter. Jeg kan hurtigt føle mig som “hende den kedelige”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Åh, tro mig jeg kender din følelse af at være kedelig og led på samme tid.. Så jeg er glad for at du kan genkende dig selv og at jeg ikke er alene med det. Det er nemlig lidt svært at håndtere den dårlige samvittighed, men der skal efterhånden meget til at få mig helt ud i vulkan-mode, men det hænder da og derfor må man jo justere sig lidt efter det og mærke meget efter. <3 Kram <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De aller bedste tanker og største kram til dig ❤️❤️❤️

    / Sabine (rundtommalthe)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhh, hvor jeg bare kender alt for godt til dette!
    Der er næsten ikke noget værre end at komme hjem fra en lang skole- eller arbejdsdag og så blive overdynget med spørgsmål, som virker helt uoverskuelige!
    Du er bestemt ikke alene! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Jamen lige præcis! Det kan hurtigt bliver lidt for overvældende og jeg bliver altid glad for at vide, at jeg ikke er alene <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

How to make... Naturlige beautyprodukter på budget