#Singleliv - Er du der endnu?

Udgivet på Woman.dk

collage

 

Det er måske en lille ting for mange, men for mig var det rigtig stort at blive udgivet på Woman.dk. Jeg havde skrevet en gæsteklumme og det føltes helt uvirkeligt at se mit navn i den lille byline. Det er et skridt tættere på drømmen om en “rigtig”, officiel byline og måske endda i et magasin. Jeg havde skrevet et indlæg i stil med det der hed “Min følsomhed”, som handlede om at jeg har brugt meget af mit liv på at gemme mig væk bag makeuppen. Nu har jeg fundet en eller anden balancegang mellem at være begge de frøkener, som man ser på billedet. Jeg har et smukt ansigt uden makeup, som viser alle “uperfekthederne” og så har jeg et andet smukt ansigt, som er malet med makeup og giver mig det udtryk, som jeg viser verden.

Jeg har herunder lige taget et lille udsnit af indlægget og så kan man følge linket ind og se resten af det på Woman. Det var en stor dag for mig og jeg håber på at få opfyldt mine skrivedrømme på et eller andet tidspunkt.

Grunden til at jeg genskrev indlægget er, at jeg synes det er et vigtigt budskab. Jeg tror, at der er mange, som ikke tør vise sig uden makeup eller skaber en facade. Jeg har stadig en fabulous facade, som ikke helt er en facade, men som er en del af mig. Jeg har også en anden side af mig, som er privat, introvert og som hellere vil bruge fridagene under dynen. Der er så mange forskellige sider og jeg har ikke lyst til at gemme noget af det væk længere. Jeg tager det første skridt ud af mange og viser verden, at jeg godt tør vise mig uden makeup, med rodet knold og at der stadig er et smil på læberne. Jeg elsker begge udgaver, men det har jeg ikke altid gjort.

 

“Jeg har brugt meget af mit liv på at gemme mig bag min makeup og mit tøj, fordi det var skamfuldt at være sensitiv. Jeg vidste ikke, hvordan jeg ellers skulle bære mig ad, og de mange tårer, som fyldte mig hele tiden, var noget som ifølge mig burde gemmes væk. Jeg er blevet skældt ud for at have grædt i utide eller på tidspunkter, hvor det ikke nødvendigvis var så ?voldsomt?, at man burde stå der og græde.

Jeg fandt hurtigt løsningen på de mange tårer og det alt for sensitive jeg. Det var at tage makeup og tøj på, som gav en illusion af glæde og en rank holdning. Jeg ville ikke spilde min 300 kroner dyre foundation eller ødelægge min perfekte eyeliner, så derfor var jeg nødsaget til at holde tårerne inde eller stå ude på badeværelset vinklet helt rigtigt, så de ikke ødelagde ansigtet. Jeg har malet mine læber røde og derved påklistret et smil, så folk ikke opdagede, at alting ikke var, som det skulle være. Jeg har skjult en hel verden af følelser bag kosmetikken……”

Læs resten her

8 kommentarer

  • Wow, kæmpe stort tillykke! Det er da så flot og en stor ting;-)
    Smil til dig!
    Laura // LMinside<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Mange tak skal du have og ja, det er ret stort 😀 Smil til dig og god dag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så sej! Tillykke søde <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor stort. Tillykke med udgivelsen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du kan godt være rigtig stolt af dig selv! <3

    Jeg var selv rigtig solt, da mit debatindlæg blev udgivet i Vejle Amts Folkeblad tilbage i 2016. Dette gav mig blod på tanden og blev starten på min blog! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Tusind tak og det giver nemlig blod på tanden! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Singleliv - Er du der endnu?