One jumpsuit - three different looks & all under 500 kr

#Singleliv – Er du der endnu?

2017-07-22-10-27-43

Det er sommer og jeg har ferie. Det danske vejr har ikke rigtig budt på andet end en palet af grå toner, lidt regn, lidt lummert og hey, lidt solskin mellem klokken 14-16. Det er i forvejen svært at finde ud af, hvad påklædning, som jeg skal iføre mig, så lige pt har jeg fundet det lettere at blive under dynen og beholde hyggetøjet på. Jeg har heller ikke nogen, som jeg skal imponere eller gøre mig til overfor, så derfor er der rig mulighed for at slappe af på den front. Jeg må dog indrømme, at jeg den anden dag følte mig en smule ynkelig, da jeg sad i vindueskarmen og læste min bog. Det regnede udenfor og var egentligt ret hyggeligt, men efter at have joket med min veninde i messenger om bogens titel, så blev jeg alligevel lidt ynkelig. Jeg sad med “Det Store Nederlag” af Emile Zola i skødet og havde joket med, at det hvis en titel skulle beskrive mit datingliv, så var det nok den. Det er jo ment ironisk, men lige der var jeg pludselig meget single og meget alene. Jeg har jo før skrevet, at jeg er glad for at være mig selv, men i et kort øjeblik kom selvynken op til overfladen. Alene, regnen klaskede mod vinduet og aftensmaden havde været kold pitabrød med humus, fordi der kun var mig selv og det var hvad jeg kunne svinge mig selv op til. Tidligere på dagen kunne jeg se den knapt så glamourøse refleksion af mig selv i computerskærmen, mens ordene “er du der endnu?” stod med store bogstavet henover. Jeg kunne i et øjeblik se min lidt for messy bun, mit makeupløse ansigt og en dobbelthage, fordi jeg insisterede på at ligge ned med computeren på maven. Det var på ingen måder en flatterende vinkel. Det værste var, at jeg var der endnu. Tak for Netflix-reminderen om, at jeg har siddet her lidt for længe og bingewatchet lidt for meget af en sitcom med titlen “Love” og har langt mere action i end mit eget liv. Det føltes alt sammen så åndssvagt.

Alligevel har der været noget hyggeligt over det. Jeg har den største frihed lige nu og jeg kan sidde med stikkelsbærben, ansigstmasker og se mine tåbelige serier. Jeg brugte fredag aften på sofaen og tabte et stykke kartoffel fra pizzaen og lidt pesto ned i min “kavalergang”, men min eneste reaktion var “nåh ja”, mens jeg bare fiskede det ud og pletterne måtte jeg bare fjerne bagefter. Colaen blev drukket direkte fra 1,5 liters flasken, fordi at tage et glas ned fra skabet virkede som en for stor opgave. Det er så dejligt befriende lige nu. Jeg skal ikke tage stilling til noget og selvfølgelig får man også en afslappethed i et forhold, hvor man kan gøre meget af det samme, men faserne inden den tryghed er ikke noget, som jeg skal deale med lige nu. Lige nu har jeg tid til en “mig-mig-mig”-fase, hvor jeg ikke skal cleare noget med nogen og jeg kan arbejde på mine projekter, fordi tiden er til det. Det gik virkelig op for mig, hvor åndssvagt det er sukke efter kærlighedsforholdene på skærmen, når jeg har det godt lige nu. Jeg behøver ikke nogen anden for at gøre mig glad eller tryg, fordi jeg har det helt for mig selv. Øjeblikket hvor skærmen bliver sort og jeg kan se pesto-pletterne på tøjet eller jeg vågner op om morgenen med troldehår er faktisk ret fantastiske. Jeg elsker også at gøre mig laber eller bruge tiden på at høre musik og øve makeup klokken 22 om aftenen, fordi det havde jeg lige lyst til. Der er en ro og afslappende stemning lige nu, som jeg bør nyde. I stedet for at sukke og mukke efter noget, som nok skal dukke op og jeg er 21. Jeg har ikke været single så længe igen. Jeg har slet ikke så travlt og jo mere rolig jeg bliver, jo mere kan jeg mærke, når det så dukker op og føles rigtigt. Jeg har ikke lyst til at forelske mig i ideen om et forhold eller konstellationen, jeg vil gerne gøre det rigtigt næste gang. 

Så med krummer ned ad maven, fordi lets face it, min “kavalergang” fanger ikke ret meget og det ryger direkte ned på maven, vil jeg nyde #singlelivet på godt og “ondt.” Jeg har det jo meget godt alene og lige nu er der så meget frihed, så det vil jeg huske at nyde, mens den er her og mens jeg kan. Singleaftener på sofaen med Sex & the City og et glas hvidvin er værd at holde fast på. Jeg er måske allerede klar til at se dyner klokken lidt for tidligt og når jeg først har fjernet kontaktlinserne og taget BH’en af, så er der ingen vej tilbage. Det er et klart nej til spontanitet og en varm embrace til at være “kedelig.” Jeg har ikke behovet for at gå i byen eller få en scoring med hjem. Når jeg tænker over det, så vil jeg faktisk have lov til at være single på min egen måde. Det bedste ved det hele er, at jeg ved, at jeg ikke er helt alene alligevel og altid har en, som jeg kan skrive med og grine over de små ting med.

2017-07-22-10-25-55

2017-07-22-13-25-01

Måske må Zola godt beholde det store nederlag for sig selv. Halleluja for pizzapletter og et abonnement på Netflix!

   

4 kommentarer

  • Hvor er det godt skrevet! Jeg er gift med Jesper som jeg har været sammen med i 6 år. Fuck jeg elsker når han skal ud om aften, selvom det betyder at jeg er alene med 2 børn så er det fucking fantastisk at jeg bare kan slappe af og gøre hvad det passer mig uden en “wow det er meget blandselv slik” kommentar 😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Haha, årh ja det kan jeg da godt forstå! Men hey, der findes ikke noget der hedder for meget blandselv slik! 😉 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender dine tanker alt for godt! Jeg tænker, man ryger i det stadie nogle gange, hvor man lige bliver mindet om, hvor dejligt det er, at have en ved sin side.. men bagefter opdager man de positive ting ved, at være single og så føles det egentlig ikke så slemt alligevel 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Jamen præcis, der er noget dejligt ved begge dele, man skal bare huske at nyde lige der hvor man er lige nu 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One jumpsuit - three different looks & all under 500 kr