Må jeg ligge her - med bare bryster og solhat?

One jumpsuit – three different looks & all under 500 kr

Okay, det er ved at nærme sig sidst på måneden og min konto er ikke begejstret for mine mange drømmekøb. Jeg prøver at holde kortet i lommen, men det er altså lidt svært, når man kan kortnummeret udenad og derfor altid kan “komme til” at købe noget online. Det er ikke fordi, at jeg just svømmer i penge, så derfor sætter jeg en ære i at finde items og skabe looks, som ser ud af meget, men ikke nødvendigvis koster en bondegård.
Jeg har kreeret tre forskellige look med udgangspunkt i det samme jumpsuit fra Boohoo.com. Jeg kunne ærligt godt tænke mig det selv. Jeg kunne også sagtens se mig selv i alle tre looks, men min favorit må nok være det første, som jeg har døbt “Modern Vintage.” Alle looks koster 500 kr eller under, men det er selvfølgelig uden fragt, men det er alligevel en del items for ikke ret mange penge.

Det første er mit udgave af et Modern Vintage-look, som jeg ville style Audrey Hepburn-ish. Jeg ville lave en lav knold i nakken eller en høj, puffet hestehale. Selvfølgelig skulle der laves cateyes og herefter ville jeg smøre den viste farve fra NYX på, som ovenikøbet hedder “Vintage”, hvor perfekt er det ikke lige? Hvis det var køligt, ville jeg nok smide en cardigan over skulderne. Det er virkelig et simpelt look, men det emmer af elegance og det kommer hurtigt til at se dyrere ud. Skoene fra H&M er af ægte ruskind og nedsat til den sølle pris af 120 kr, det er noget af et fund for gode ruskindssko.
Pris i alt for looket = ca. 499 kr.

The Modern Vintage Look

vbnmc

Jumpsuit // Taske // Solbriller // Sko // Læbestift // Neglelak

Det andet look er et mere maritimt et af slagsen. Det er perfekt til at nyde sommerens sol i (når den er der altså..) og jeg kunne godt forestille mig siddende på en båd i det her. Det er nemlig praktisk med buksedragten, fordi den giver bevægelighed og som regel er det til at holde ud i varmen. Jeg har opdaget “the power of the hat” efter at have været i Tivoli til Garden Party, hvor jeg tror at mit look fik sit finish af en sort stråhat. Det gør noget helt særligt ved et look og det får det automatisk til at se meget classy og retro ud. Det snoede bælte giver en illusion af reb (som man sikkert ville finde på en båd). Skoene er lidt “boatshoes”-agtige og det passer jo perfekt til bådtemaet. Det hele ville blive afsluttet med peachy lips, cheeks og nails. Jeg ville nok sætte håret en løs opsætning, som både kunne tåle at have hatten på og kunne tage den af igen.
Pris i alt for looket = ca. 470 kr.

 

The Maritime Look

hjbnkmJumpsuit // Hat // Bælte // Sko // Lipgloss // Neglelak

Det sidste og tredje look er det meget farverige af slagsen. Jeg er forelsket i tasken, som ligner en citron. Det giver det hele lidt kant, men på den sjove og hyggelige måde. Personligt er jeg ikke så god til gul, fordi jeg ser udvasket ud i det, men når jeg ikke kan iklæde mig tøj i den farve, så kunne man måske nøjes med accessories? Sandaletterne er praktiske i sin 6,5 cm højde og så med ankelrem, det gør det meget lettere at holde dem ud – også selvom tæerne vokser lidt med varmen. Man kunne jo godt finde et gult taljebælte for at køre stilen helt ud og man kan altid skifte neglelak og læbestift ud med de mere orange toner, hvis man kører i den palette. Jeg ville krølle håret i pinroll-curls dagen inden, så de var rigtig store og fyldige, så ville gøre håret stort og lækkert. Selvfølgelig skulle det komplimenteres med cateyes, hvad ellers? Læbestiften er fra mærket Essence og det fås i udvalgte Føtex og Bilka’er, det er billigt og det er god kvalitet.
Skulle det gå hen at blive køligt eller man bare gerne vil se ekstra laber ud, så kunne man jo style den med denne her gule læderjakke. Måske er det for meget gul og måske er det lige tilpas?
Pris i alt for looket (uden jakke) = ca. 440 kr

The Colourful Look

vbnmJumpsuit // Lemon Bag // Sandaletter // Læbestift // Neglelak

Hvilket look er jeres favorit?

   

1 kommentar

  • Jeg har det på samme måde med at finde items, der måske ikke ser ud af meget, men som man altid kan skabe gode looks ud fra 😀 Men ja, det er super svært, især når udsalgene også bare er på deres højeste pt.! Er vild med The Modern Vintage Look <3

    http://nouw.com/satinawandel/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Må jeg ligge her - med bare bryster og solhat?