Må jeg ligge her – med bare bryster og solhat?

2017-07-19-16-24-53

Personligt synes jeg, at det er lidt trist, at kropsbilledet i dag er blevet så forskruet. Der er så mange mennesker, som er nervøse for, hvordan de ser ud. Jeg tilbragte lidt tid på stranden i dag og til trods for at det ikke var stegende hedt, så sad der rigtig mange med tøj på. Jeg bliver selv meget opmærksom på, hvordan jeg ser ud og jeg ville nok aldrig turde ligge med bare bryster. Ikke engang da vi havde et hus med med lukket have midt ude på landet og jeg var alene hjemme. Det er selvfølgelig mit problem, men jeg har ikke bryster som ligner dem på bussens reklamer, på glamourmodellerne eller i TV. Mine er slet ikke så perky, runde og store, mine er bare mine små Louise-bryster.

Jeg har faktisk i mange år været ked af, at jeg ikke havde fået nogle større eller “bedre” bryster fra naturens side. Jeg har hørt så mange fyre sige ting som “ej, du skulle da næsten have tatoveret, hvad der er for og bag” eller “godt at du har langt hår, ellers ville man tro, at du var en dreng.” I starten irriterede det mig og gjorde mig endnu mere opmærksom på mine fine B-skåle. Jeg begyndte på P-piller og fik faktisk lidt større bryster, men fordi jeg tabte mig på et tidspunkt, så tabte jeg også min C-skål. Jeg endte faktisk på en A-skål, men jeg har sjældent været gladere for dem. Det er nok en af de ting, som jeg er mest stolt af, men alligevel så tør jeg ikke ligge og vise dem frem.

Måske ikke så meget fordi, at de ikke er perfekte, men fordi det er blevet underligt i dag. Det er ikke længere normalt at ligge halvnøgen på stranden eller i parkerne, fordi det tør ingen. Der er blevet sat fokus på kroppe, men alligevel er vi alle sammen så kropsforskrækkede. Der er ikke normaliseret at være nøgen, til trods for at vi bliver født sådan og sagtens kunne rende rundt med numsen bar som børn. Det er lige før, at man ikke ser det længere. Børnene er nu pakket ind i UV-badedragter og solhatte. Jeg har overhørt forældre sige til deres vandglade børn, at de ikke kan komme i vandet, fordi de ikke havde pakket badetøjet. Jeg siger ikke, at vi skal gå full-on naked hele tiden, men hvorfor kan vi ikke få lidt af det naturlige tilbage? Vores kroppe er jo dem vi er blevet givet og man skal have lov til at lave det om, som man lyster, hvis det er der lykken ligger, men vi burde jo alle turde vise os frem. Jeg tør næsten ikke engang ligge mig på egen altan i bikini, fordi en nabos køkkenvindue kan se lige ned, men hvad så? Hvis ikke de kan holde ud at se min blege krop, så kan de rulle gardinerne ned eller forlade køkkenet indtil, at jeg er gået indenfor. Jeg er hele tiden så bange for at krænke andre med min krop og min hud, men helt ærligt. Jeg går jo ikke nøgen ned på gaden eller ligger nøgen på altanen. Jeg kunne også bare være ligeglad, men man er jo nervøs for, at der bliver kigget underligt eller at nogen ikke kan styre deres lyster. Der er jo nogen der har svært nok ved at styre det, når vi er fuldt påklædt. Jeg har ikke tal på alle de gange, at der er en mand, som har gramset på mig, fordi jeg så “for lækker ud” og det er ingen undskyldning. Kvinder bliver filmet på Roskilde, fordi de tisser, hvordan skal det så ikke blive, hvis en ung pige (og andre) ligger med brysterne fremme på stranden. Jeg har ikke lyst til at blive en del af ens feriealbum, fordi jeg ligger halvnøgen. Jeg vil stadig gerne have lov til at være privat og selvfølgelig kan man ikke undgå blikke, men i en tid, hvor kameraet og telefonen altid er i lommen, så vil jeg ikke risikere noget.

Jeg synes at det er ærgerligt og jeg bliver irriteret på mig selv over, at jeg ikke bare gør. At jeg ikke bare er ligeglad, men at opleve andres usikkerhed styrker min egen. Jeg er selv kropsforskrækket, men over for min egen og jeg har et skørt forhold til den. Jeg er kropsforskrækket og berøringsangst, fordi jeg er bange for at udsende signaler, som jeg ikke er klar over. Jeg vil ikke indbyde til noget, som giver en “konsensus” eller adgang til noget, fordi jeg står med min A-skål i vandkanten. Min største frygt er at blive krænket og vi lever i tider, hvor der stadig er meget victimblaming. Så jeg tør ikke gamble alt for meget, fordi hvad hvis der skete noget. Det er en frygtelig tanke og det er frygteligt, at jeg har det sådan. Min fornuft siger jo, at det ikke bare sker, men med alt det man hører og læser, så ved jeg snart ikke. Mennesker er blevet krænket for de særeste ting og signaler, som aldrig er blevet sendt. Sager om det ene og det andet, hvor det var offerets skyld, fordi de klædte sig forkert. Der er ikke noget, der hedder at klæde sig forkert. Der er ikke noget, der hedder at se forkert ud. Det burde der ikke, fordi vi er blevet skabt, fordi vi skal se sådan ud. Jeg har også mine erfaringer med krænkelser, så det er nok også medvirkende til min tøven.

Mit store ønske er at kunne hvile nok i mig selv og kunne elske alle dele af min krop. Jeg elsker mine A-skåle også selvom, at jeg ikke tør vise dem frem. Jeg elsker dem stadig, fordi de er en del af mig og måske ligner jeg et strygebræt, men så er jeg det mest fabulous, fierce og fine strygebræt længe.

I må have mig undskyldt, men jeg skal ud og sole mig på altanen (med bikinitop dog) og så må naboen rulle gardinet ned eller kigge på. Who cares? Jeg er nok slet ikke så spændende, men det er så nemt at analysere, overfortolke og -tænke.

Nyd solskinnet i dag, mens det er her. Møs.

Det her indlæg kom lidt i kølvandet på en fellow bloggerinde Emilie Ildstein og hun er så modig, at hun tør smide badetoppen, når hun er i udlandet. Læs indlægget “Topløs op stranden”, som inspirerede mig.

   

2 kommentarer

  • Det er simpelthen så fedt det her – man skal ikke være flov. Vi ser ud som vi gør og vi skal lære at elske hvordan vi ser ud og støtte hinanden, fremfor at gå rundt o hakke hinanden ned. Du er super inspirerende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det skønt at vi bloggere kan inspirere hinanden og hvor er jeg beæret over at have inspireret dig!❤️
    Super godt indlæg med rigtig gode pointer!
    Jeg synes da også selv at jeg ligner en dreng i tangatrusser når jeg ligger mig fladt ned på stranden med bare bryster, men igen… hvilke bryster ser helt fantastiske ud når man ligger fladt på ryggen? Hahah! Du har ingen grundet til at være flov. Folk kigger – og selvfølgelig gør de det – men de kigger også hvis man ligger med bikinitop på. Jeg synes det er fedt at flere og flere igen tør stå frem og smide toppen!❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Modern Vintage: 1920'erne - skab et moderne look med inspiration i flapper, frills & fantastiske smykker...