Jeg bruger hverken shampoo eller balsam...

Særligt Sensitiv – At finde sine begrænsninger

 

Jeg ville afsætte plads på bloggen til dette tema om at være særligt sensitiv. Jeg vil derfor over det næste stykke tid poste indlæg, som uddyber de 8 råd. Jeg starter med det første råd, som handler om at finde ens begrænsninger. Jeg kan sagtens komme til at ligne den kære Klokkeblomst, når jeg bliver lidt for irritabel. Jeg vil også bruge et eksempel fra mit eget liv. Det vil vise, hvordan jeg har haft svært ved at kapere visse situationer, men også hvordan man kan komme godt over på den anden side.

Rådet lød således:
1. Find dine begrænsninger
Er det svært at være i IKEA om lørdagen, hvor alle andre også har afsat dagen til, at skændes om  hvor mange Skänka, de skal have og hvor den står henne? Eller er det helt uoverskueligt med de mange mennesker i Kvickly, som giver dig fniller i kroppen, fordi de konstant står i vejen? Så skal det måske ikke gøres den dag og så er det bedre at gøre de på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange. Det er ikke altid en mulighed, men ellers må man vurdere, hvad man er i stand til og eventuelt rykke IKEA-testen eller undlade at købe ind til en anden dag, hvor man har overskud på den sociale konto.

Jeg har mange skøre ting, som sender mig direkte ind i fniller-fnaller i kroppen. Jeg kalder det selv for “ormearme.” Ormearme findes i mange forskellige udgaver og jeg har også haft dem i forbindelse med angst, men nogle gange kommer det, når jeg bliver rigtig irriteret og stresset. Jeg havde en situation for ikke ret lang tid siden, hvor at jeg stod i køkkenet og skulle lave mad. En af mine skøre ting er, at jeg hader at lave mad med andre. Jeg fungerer bedst alene, fordi jeg har et system. Jeg er ikke hende den hyggelige, som lige svinger vinglasset i den ene hånd og henkastet griner, mens jeg rører rundt i gryden og smalltalker med de andre. Nej, jeg er så meget i øjeblikket, at jeg ikke kan overskue at blive afbrudt. En sjælden gang imellem kan jeg godt, men så uddelegerer jeg helst opgaver og skal ikke snakkes alt for meget til. Det stresser mig og jeg kan ikke lide, når min plan ikke bliver fulgt.

Altså, jeg stod der i køkkenet og i forvejen stressede den høje lyd fra emhætten mig. Min far skulle lige have et glas vin og forbi, der hvor jeg stod. Min mor kom så hjem fra arbejde og skulle til at tømme skraldespand, samtidig med at hun snakkede til mig. Der blev tabt noget ned i vasken, en telefon vibrerede og radioen inde i stuen var også alt for høj. Det begyndte at blive alt for meget for mig. Der var for mange indtryk at tage stilling til. Lyde, samtaler, dufte og opgaver. Alt sammen ting, som krævede min opmærksomhed. Da jeg så gryden koge over, så troede jeg, at jeg havde nået mit bristepunkt. Jeg havde en klump af irritation i kroppen og meget vredt måtte jeg slukke for emhætten og gå ud på badeværelset for at trække vejret. Jeg var så tæt på at snerre af alting. Da maden var færdig, så havde jeg bare brug for at spise det i fred og ro. Det var så her, at min hypersensitivitet over lyde blev udfordret. En anden skør ting er den frygtelige lyd bestik som voldsomt bliver banket ned i tallerkenen. Det går lige i mit irritationscenter. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er irriteret hele tiden, men det er de letteste at tage udgangspunkt i. Jeg måtte koncentrere mig rigtig meget for ikke at komme til at lyde, som en 13-årig teenager med rasende hormoner, da min far kørte bestikket så voldsomt henover tallerkenen for at få det sidste riskorn op. Min mor havde ved et uheld lavet den der frygtelige lyd, som kniven kan. I det vi var færdige måtte jeg forlade bordet og gå ind til mig selv. Jeg blev nødt til at være alene, fordi jeg var fyldt helt op. Jeg havde allerede kommet med et par stikpiller og min grænse var allerede overskredet. Jeg lukkede døren og brugte resten af aftenen på at få ro på. Jeg så min serie, lagde neglelak og trak vejret helt ned i maven.

Hvis jeg var blevet ude i stuen, så var jeg nødvendigvis ikke gået amok. Det havde i stedet taget min energi, som jeg havde lidt af i forvejen og måske endda sendt mig i minus. Når jeg går i minus på min sociale energikonto, så har jeg svært ved at overskue ting og jeg får hovedpine. Jeg bliver itchy og træls. I det at jeg fandt mine begrænsninger og gik ind, så kunne jeg lade op og være mere klar til dagen efter. Nogle gange er jeg så irriteret, at jeg skal lukke døren i flere dage og hvor jeg kun er ude, når vi spiser. Det er min måde at afreagere og recharge. Når jeg giver mig selv lov til at sætte grænser og trække mig væk, så får jeg plus på min energikonto. Det gør nemligt, at jeg bedre kan håndtere, når jeg bliver overstimuleret en anden gang. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er ikke at gå i minus. Hvis ikke, at jeg hvade givet mig selv plads den aften, så kunne jeg godt være blevet hysterisk næste gang, at der skete noget. Det kan være de mindste ting, som sender mig ind i hysteri. Det kan være at slå tåen eller at internettet ikke virker i tre sekunder. Min tolerancetærskel bliver meget lav.

Det her gælder også IKEA-ture og at handle ind. Jeg kan ikke altid magte, at folk ikke kan flytte deres vogn med 10 Skänka i og fylder det hele, når de skal se nummeret på Billy-reolen. Jeg er aldrig uhøflig i offentligheden, men igen. Det handler mere om den energi, som jeg putter i det og hvor dårlig en dag, som jeg får ud af det. Jeg bliver nødt til at vente med IKEA eller andet til de dage, hvor jeg ved, at jeg har overskud af dem. Der er efterhånden mange flere gode dage, men nogle gange må jeg bede alle om at holde sig fra køkkenet i den tid, hvor jeg laver mad eller bare lade mig være. Jeg er ikke sur på de andre. Jeg er bare stille og har brug for at få brikkerne til at passe rigtigt inde i mit hoved.
Jeg siger ikke, at jeg skal være den, der bestemmer det hele eller at jeg kan være en rejekælling, fordi jeg er særligt sensitiv. Det er bare virkelig vigtigt, at man finder de begrænsninger man har og at man sætter de nærmeste ind i, hvor man står, så de har en fair chance. Jo mere, at mine begrænsninger bliver respekteret af mig selv og andre, jo bedre går dagene.

3 kommentarer

  • Jeg er også hypersensitiv, det er dog særligt med uhyggelige film og forfærdeligheder i nyhederne. Kan ikke døje det. Og lys – åh, bliver helt øm i hjernen, og af dufte nyser jeg 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Jeg nægter også at se gyserfilm og jeg holder mig også fra at se og læse alt for dårlige nyheder. Det gør mig så trist. Jeg kan også sagtens få det dårligt af for meget lys og kan næste ikke tåle nogle slags blomster. Jeg nyser altid i IKEAs afdeling med duftlys, så jeg kan sagtens forstå dig 😀 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er helt vildt så meget jeg kan relatere til ovenstående!
    Jeg kan begynde at græde i et indkøbscenter hvis jeg eksempelvis bliver væk eller det bliver for uoverskueligt. Jeg bliver også vildt stresset af flere lyde på samme tid! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg bruger hverken shampoo eller balsam...