OOTD: The blue velvety dress...

At være særligt sensitiv for mig er…

2017-04-22-18-23-05

At have rigtig mange følelser. Det er at kunne mærke stemningen i et rum før alle andre og opdage helt bitte små detaljer ved ting, som andre måske ikke ville. Det er at kunne føle andre menneskers følelser dybt inde i sjælen og blive draget ind i andre på et helt andet plan. Det er at have brug for ekstra tid alene, fordi man ikke kan rumme de mange indtryk, som der opstår i løbet af dagen. Det er at blive hurtigere udmattet og nogle gange reagere voldsommere end andre. Ting rammer dybere. Følelsesregisteret bliver sat i spil på daglig basis. Det er også at kunne mærke efter nede i maven og bruge følelserne som en guide i livet.

Jeg har få dage, hvor jeg knapt kan rumme at komme ud af sengen, fordi jeg er drænet for energi. Jeg tager andres menneskers følelser og stemning ind og bliver påvirket af det. Hvis de er glade, smitter det af og hvis de er triste eller negative, så skal jeg bruge meget energi på ikke også at blive det. Nogle dage lykkedes det at bevare mit eget humør og andre gange får jeg også en dårlig dag.

Særlig sensitivitet er en forholdsvis ny ting, som er dukket op til overfladen eller nok nærmere en ny anderkendelse, for at det er en reel ting.  Der er stadig mennesker, som synes at det er noget værre sludder, men for mig er det et “label” eller en “diagnose”, som har givet mig en større ro og forståelse for mig selv. Jeg skammer mig ikke nær så meget over at føle mere end andre. Jeg har mange ting, som jeg ikke kan være en del af, fordi det gør mig utilpas eller jeg bliver presset for meget. Simple ting som gæt og grimasser eller drukspil sender mig direkte ind i panik, men jeg har altid elsket at kigge på. Bare fordi, at jeg ikke kan nogle ting, så vil jeg aldrig fratage de andres behov eller lyst til det. Jeg bliver hurtigere stresset og skal have nogle coping-mekanikker, så jeg ikke går i udbrud som en vulkan. Jeg snakker for meget om følelser og forsøger at analysere alting. Analyser af mig selv og andre. Jeg reflekterer, genovervejer og reflekterer igen over situationer, eller noget som jeg har sagt, som omverdenen måske slet ikke lagde mærke til på samme måde. Jeg kan gruble længe over, om jeg fik givet et forkert tonefald og måske burde sige undskyld, men den anden part har sjældent selv lagt mærke til det eller husker på det. Jeg har accepteret den følsomme side af mig og det gør også, at de mennesker, som jeg omgiver mig selv med også skal have et større rum. De skal kunne rumme den del af mig, som ikke altid kan smide et par stiletter på og tage i byen helt spontant og med fem minutters varsel. Jeg skal lade op og jeg skal mentalt forberede mig på ting. Jeg er ikke ret spontan og når jeg er, så er jeg træt længe efter. Der går som regel lang tid før, at jeg gør noget lignende igen.

Jeg har altid hadet min sensitivitet, fordi jeg er blevet skældt ud og ikke selv har kunnet forstå, hvorfor at jeg absolut skulle udtrykke alt i tårer hele tiden. Jeg kan stadig være opløst over småting, når det hele bare virker uoverskueligt. Jeg græder til film, serier, sågar reklamer og jeg får ondt helt ind i hjertet, hvis der er nogen, som bliver behandlet uretfærdigt. Det gør andre mennesker selvfølgelig også, men mit rammer lige lidt dybere og jeg kan få helt kvalme af dårlig samvittighed over, at jeg ikke slår til. Jeg har derfor svært ved at se nyheder og blive konfronteret med alt det negative i verden. Jeg lukker ikke øjnene for det, men jeg må tage det lidt ad gangen.
Jeg har grædt til sange i radioen og fået kuldegys af at se på et smukt maleri. Jeg har været så opslugt af teaterstykker og ballet, at jeg har været i ekstase efterfølgende. Det gyser, smyger sig om mig og påvirker mig hele tiden. Senest fik jeg kuldegysninger, fordi jeg sad og læste om modens betydning i litteraturen til mit bachelorprojekt, og det rammer et eller andet ubeskriveligt.
Jeg har grædt, når jeg skulle sige noget som gik mig på eller når jeg har været lidt for presset. Det er ikke fordi, at jeg altid er sønderknust, men fordi det er min måde at vise, at jeg er fyldt helt op på. Jeg har grædt til mange mundtlige eksaminer, fordi jeg sad og ville gøre mit allerypperste, få en god karakter og imponere. Hvis jeg blev hylet ud af den, så kunne jeg ikke holde tårerne og frustrationen tilbage. Det har dog aldrig stoppet mig for at gøre de ting, som jeg følte nødvendigt. Jeg har ikke taget alle konflikter, men jeg har taget min del og jeg har haft samtaler, hvor jeg på forhånd vidste, at når jeg først åbnede munden, så ville jeg græde.

Særlig sensitivitet er meget mere end at græde og føle. Det er at se verden på en anden måde og det er at opdage de ting, som andre ikke gør. Det er ikke negativt at være følsom og jeg føler ikke længere, at det stopper mig i at være mig. Jeg kender mig selv bedre og bedre. Jeg ved, hvornår jeg skal blive hjemme og hvornår jeg kan rumme at være blandt støj og mange mennesker. Jeg ved, at jeg skal bruge mit organiseringsgen, når der er for meget uro indvendigt og jeg ikke kan overskue rod eller har alt for mange deadlines og aftaler. Det er blevet min faste følgesvend og det, som gør mig til mig. Det har givet mig en forklaring på mange ting og det er min indikator for, hvad der er godt eller dårligt for mig. Jeg bruger det ikke som en krykke, men selvfølgelig er det der hele tiden. Det holder mig tilbage på nogle områder, men aldrig negativt. Det har givet mig en følelse af at være anderledes, men det er noget, som jeg arbejder på og lærer at acceptere.

Jeg er ganske stolt af at kunne kalde mig særlig sensitiv.

6 kommentarer

  • Hvor er det smukt skrevet, og flot at du fortæller om din sensitivitet <3
    Jeg har faktisk haft det på samme måde, med ikke at kunne overskue alle de indtryk man får i løbet af en dag. Dette var også i forbindelse med at min hovedpine var på sit værste…
    Jeg græder stadig rigtig meget! Jeg græder som dig også til film, reklamer og generelt bare hvis jeg føler mig presset eller føler at jeg har gjort noget bare det mindste forkert.
    Det er altid rart at vide, at man ikke er alene om det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Mange, mange tak! Jeg er glad for, at det har været brugbart og at du også kan se dig selv i det. Jeg forstår sagtens, at det har været ekstra slemt med en hovedpine oveni. Jeg kan slet ikke rumme det, hvis også at jeg er småsløj og mangler energi i forvejen. Du er bestemt ikke alene <3
      Kram og solskin til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukt indlæg, og godt beskrevet! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow, det er godt & meget præcist beskrevet! Jeg fandt ud af for lidt siden, at jeg er “særligt sensitiv”, selvom jeg ikke viser følelser over for andre, men hvor er det rart at læse, man ikke er alene;-) Og så er det på en eller anden måde først nu, når du skriver det, at det går op for mig, at “andre” ikke ser de ting eller tænker på helt samme måde… Jeg troede alle gik og overanalyserede alle – men det er så måske kun mig;-)
    Tak for det fine indlæg & den præcise beskrivelse…
    Smil til dig!
    Laura // LMinside<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Jeg er så glad for, at du kunne se dig selv i det og at du har fået noget ud af det. Mit mål er nået og du er bestemt ikke den eneste, som overanalyserer alting, du er meget velkommen i den klub 😉
      Smil og kram til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: The blue velvety dress...