En glad vinder af Bedste Modeblog 2017...

Frk. Mejers Sommerlige Signaturkage…

2017-05-28-11-16-24

En syrlig sommersag, som er indbegrebet af Frk. Mejer; sød, skarp, et hint af noget bittert, men alt sammen pakket ind i lyserød og de fineste blomster, what is not to like?
Denne her kage faldt bestemt i god jord hos min familie og den er så smuk at se på. Personligt elsker jeg, når kager er syrlige, da det i min optik lynhurtigt kan blive vammelt. Denne her kage er dog alligevel fyldig og den mousse er altså vidunderlig!
Jeg har designet denne her ud fra inspiration fra forskellige opskrifter og tilføjet mit eget præg, så lige pludselig havde jeg komponeret min helt egen signatur sommerkage!

Opskrift til én kage i en 20 cm springform (ca. 4-6 mennesker)

Kokosbunde

  • 70 gram mel
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 90 gram sukker
  • 90 gram blødt smør
  • et nip salt
  • 1 1/2 æg
  • 50 gram kokosmel
  • 0.4 dl mælk

Rabarber/limemousse (til den syrlige side)

  • 350 gram rabarber
  • 50 gram hindbær
  • 1 lime (samt skal fra en halv lime)
  • 1-2 tsk sukker
  • 4 blade husblas
  • 15-20 gram flormelis
  • 35 g past. æggehvider
  • 2 dl fløde

Hindbærgelé

  • 200 gram frosne hindbær
  • lidt vand
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 blade husblas

Pynt

  • 100 gram mørk chokolade (jeg brugte 50 %)
  • spiselige blomster
  • friske hindbær
  • limeskal

Fremgangsmetoden

Kokosbunde

Smør formen med smør og drys herefter med mel. Tænd ovnen på 175 grader (varmluft). Sigt mel og bagepulver i en skål og pisk smør og sukker meget længe i en anden. Pisk herefter æggene i lidt efter lidt og pisk længe imellem. Det skal være blødt og cremet. Bland halvdelen af melet og al kokosmelet i dejen. Tilføj herefter resten af melet og al mælken. Dejen røres indtil den er ensartet. Hæld massen i formen og bag kagen i ca. 25 minutter. Tjek eventuelt kagen ved at stikke en strikkepind i, hvis ikke der kommer noget dej med op, så er den klar.

Lad kagen køle i fem minutter og tag den stadig lune kage ud af springformen. Også bunden tages af.
Mens bunden køler på en bagerist rengøres springformens ring. Placer den kølede bund på det fad som kagen til slut skal serveres på og placer ringen om kagen. Fór med plastikkantfolie (fås hos Bahne, Kop&Kande osv.) og lad stå indtil moussen er lavet og hældt på.

Tip: er bunden blevet meget skæv eller lidt for høj, så skær den til inden moussen hældes på.
Har man en justerbar ring, så brug den i stedet for springformens ring, når kagen skal samles.

Rabarber/limemousse

Udblød husblassen i koldt vand i ca. 20 minutters tid, smelt den herefter over svag varme.
Vask og skyl rabarberne. Skær dem i stykker på ca. 2 cm Put dem i en gryde med hindbær, limesaft, limeskal og sukker og bring det i kog i ca. 10 minutter, indtil det er mørt. Blend massen til en lind puré og tilføj den smeltede husblas. Lad massen køle til stuetemperatur.
Imens det køler piskes æggehvider og flormelis til en stiv marengs, som vendes forsigtigt i rabarbermassen. Pisk flødeskummet og vend det ligeledes forsigtigt i massen.

Hæld massen over bunden i formen og stil på køl i ca. 6-7 timer.

Tip: Hvis man er til det mere søde, så tilføj lidt ekstra sukker under kogningen og smag til løbende.

Hindbærgelé

Udblød husblassen i ca. 10 minutter
Kog hindbær, lidt vand og vaniljesukker op i et par minutter. Hæld massen gennem en si og saml al væden i en skål. Man må ikke presse bærrene for at få den sidste saft ud, da det vil give en uklar gelé. Tilføj husblassen til den varme væske og rør rundt. Lad geléen køle lidt, men pas på den ikke sætter sig. Hæld den forsigtigt på moussen (dette trin kan gøres efter kagen har stået i ca. 4-5 timer) og lad det hele sætte sig indtil, at kagen skal pyntes.

Pynt

Chokoladen tempereres og smøres i et tyndt lag, ca. 7 x 22 cm (dog ikke for tyndt, så kommer det aldrig af) på et stykke bagepapir og sættes på køl. Desto længere tid det køles desto bedre. Når det er størknet, fjernes formen på kagen og chokoladen skæres i brede strimler og sættes rundt om kanten på kagen.
Hindbærerne sættes tilfældigt rundt på toppen af kagen og det samme gælder blomsterne. Det hele afsluttes af lidt limeskal som drysses lidt hist og her.

Husk: at skylle blomsterne og sørge for at de er spiselige og usprøjtede. 

Voila! Frk. Mejers syrlige sommerkage er klar til at blive spist.

2017-05-28-11-08-47

2017-05-28-11-10-56

 

2017-05-28-11-12-20

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

En glad vinder af Bedste Modeblog 2017...