#ærligtalt-topmodel vol. 2

#ærligtalt – topmodel vol. 3

581145469

 

Ej undskyld, men jeg kunne mærke at min indre, gamle dame dukkede op til overfladen sidste onsdag. Hun blev en anelse snerpet. Jeg er normalt ikke sart, men jeg fik altså lidt en hønserøv som mund, da jeg så Jonas Hallberg smække en af modellerne i numsen. Jeg er udemærket klar over, at han ikke er til kvinder og at han bare synes, at de her piger er super lækre (for lets be honest, de er hammerlækre), men jeg synes, at det var en anelse upassende.

Upassende fordi at han skal forestille at være deres mentor og professionelle vejleder. Han skal være deres rådgiver, deres chef og ham som sætter standarden, for hvad man skal forvente på fremtidige shoots både i Topmodel, men også i deres karriere.  Jeg tror, at det er de færreste creative directors (eller stylister som Jonas Hallberg), som smækker deres medarbejdere på bagdelen. Jeg ved godt, at han er flamboyant og lidt over-the-top hele tiden, men jeg syntes, at det var “a bit to much”.

Det skal siges, at jeg godt kan lide Jonas Hallberg, som den glade mand, han er.  Han står virkelig ved sig selv, hvilket er sejt! Dog synes jeg, at han har lidt for travlt med at være modellernes ven og ikke deres mentor. Der er intet i vejen med at være personligt glad for pigerne, men jeg synes især, at han har svært ved at give dem konstruktiv kritik. Den kære mand har tendens til at blive en smule sukkersød og elske alt ved både billeder og pigerne. Hvor er det skønt, at man kan se så meget godt og fokusere på alt det gode, som pigerne gør, men hvor er det ærgerligt, at det ikke er nok.

Han bliver bedre, bare i gårsdagens afsnit var han bedre til at guide pigerne i løbet af photoshoot. Han gjorde dem opmærksom på små skønhedsfejl og han motiverede dem til at gøre det bedre. Det går i den grad fremad, meget mere af det, tak!

Dog vil jeg også skynde mig at sige, at hvor mange af pigerne blevet dygtige! Især Aida, Lovisa og Jannie (mine personlige favoritter) har rykket sig fra deres første photoshoot og til nu. Jeg er vild med deres attitude, tilgang og deres udvikling. Wow, ladies!

Så nu fik min bitre, gamle dame lidt damp ud og hun kan nu returnere til sin lille hyggekrog med en kryds og tværs og en kop te. Det varer nok ikke længe, før at hun er tilbage igen, men indtil da, så er hønserøven pakket væk og jeg kan se Topmodel med god samvittighed igen i aften.

Så måske er jeg bare for gammeldags og bliver for hurtigt forarget, men det er jo en del af pakken.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#ærligtalt-topmodel vol. 2