Ootd: Country Chic…

Et look inspireret af den tidlige Taylor Swift, dengang hvor hun var lidt mere country. Jeg stjal min mors skjorte og lavede en tie-knot, at jeg så havde knappet den helt forkert i første omgang og grunden til at kraven så underlig ud, var jo en flot præstation i sig selv. Der gik alligevel ret lang tid før, at jeg fangede det, men jeg var heldigvis ikke gået ud ad døren endnu. De meget korte shorts er fra H&M, som har perioder, hvor det ikke kan tydeligvis ikke kan blive kort nok, men who cares anyway? De er flotte og jeg har alligevel strømpebukser på, så sådan blev det.

Håret er krøllet i lidt tilfældelige krøller med brug af glattejern. Lidt kontrast med NYX’s Pink Lust på læberne. Jeg havde helt glemt, hvor fantastisk den farve er og hvor holdbar. Og ja, jeg har naturligvis lavet cat-eyes, for jeg ville føle mig nøgen uden!

Gud, hvor jeg glæder mig til at kunne smide støvlerne og gå i ballerinaer igen, men indtil videre er mine go-to støvler dem på billedet og de kommer surprise-surprise fra Skoskabet.

2017-02-16-11-40-46

2017-02-16-11-41-44

2017-02-16-11-47-35

   

Celesti bag – Pretty in pink…

2017-02-12-12-02-13

Så fik jeg endelig min Celesti og det er skønt at kunne hente en lille gave til sig selv hver måned. Den koster kun 159 kr inkl. fragt og hver måned tilsendes fem beauty-produkter enten i full-size, travel-size eller try-out-size. I denne måned er temaet “Pretty in Pink” og det er jo lige et tema som falder i min smag. Herunder er der en liste over de fem produkter, som jeg var så heldig at få tilsendt.

HH Simonsen – Hair Spray

Et styks fantastisk og meget holdbar hårspray. Jeg har før haft produkter fra HH Simonsen og deres duft var genkendelig for mig, det var deres gode og meget effektive produkter ligeså.

Cailyn – Pure Lust, Extreme Matte Tint

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om kvaliteten eller følelsen af produktet på mine læber, men jeg er forelsket i farven, så den vil blive benyttet. Jeg har ikke stiftet bekendtskab med Cailyn Cosmetics før, men det er altid spændende at prøve noget nyt, dog er jeg lidt ambivalent indtil videre.

Elizabeth Arden – Advanced Ceramide Capsules

Der er olie nok i én kapsel til syv ansigter og jeg synes ærlig talt, at det er lidt voldsomt, men man kan ikke spare på dem eller gemme det til dagen efter, så det er noget med at massere det ind i huden og på halsen, men det er da lige før, at man kunne smøre hele kroppen ind i det. Desuden er det jo et anti-age produkt og selvom, at min hud er glad for plejen og at jeg er stor fan af Elizabeth Arden, så er det jo nok nærmere min indre gamle dame, som har brug for anti-aging og ikke mig (endnu).

Pixi Beauty- Glow Tonic

En virkelig god og frisk tonic, et produkt jeg sagtens kunne finde på at købe på længere sigt og den er sprængfyldt med gode sager!

Luxie – Large shader brush, 209

Jeg er virkelig stor fan af denne børste. Virkelig. Den har en perfekt størrelse, hårene er bløde og den blender make-uppen rigtig fint ud. Jeg må undersøge deres andre børster lidt nærmere. Desuden er det også en af de børster, som man ser flest bruge lige nu. Den kan endda også bruges til at påføre concealer, primer og colour-correct produkter.

Mooooster

2017-02-04-22-20-27-2

Dette billede gør mig så ubeskriveligt glad. Disse to piger er jeg moster for og jeg bliver gang på gang overrasket over, hvordan deres ansigt lyser op og hvordan glæden overvælder dem, når de ser mig. Sidste weekend bød på familiehygge og ikke mindst at fejre Haileys 4-års fødselsdag. Gensynsglæden fra begge piger var overvældende og jeg havde savnet dem utroligt meget.

Det er blevet en forventning, at moster altid gerne vil lege og vi skal allerhelst være på mit værelse, fordi derinde er alle mosters spændende ting af make-up, sko og tasker. De fik aldrig oplevet lejligheden i Odense, men nu har jeg igen et værelse og hele dagen blev tilbragt derinde med døren lukket. Vi kom kun ud, når der skulle spises lyserød lagkage eller når jeg troede, at jeg lige kunne nå en hurtig mundfuld skoldhed kaffe, fordi nu kunne de altså ikke vente længere. Det er især den ældste, Marley, som er helt pjattet med moster og jeg er beæret over hendes store kærlighed til mig. Ikke engang Haileys nye prinsesseslot kunne distrahere hende længe, for det var meget sjovere at lege med mig. Flere gange end jeg kunne tælle, sagde hun “Ved du hvad, moster? Jeg har savnet dig så meget.”

De ord får mit hjerte til et briste over med kærlighed og jeg fik næsten en klump i halsen, for tænk engang, at jeg er så heldig. Der gik ikke mange øjeblikke før, at begge piger havde fået øje på mine mange kjoler og der var ikke én som ikke blev hevet ned fra bøjlen og prøvet på. “Moster, så legede vi lige, at du gav os en taske, ikke?” og så fandt moster selvfølgelig en taske frem og senere så legede vi lige, at jeg gav et par sko og en halskæde. Jeg tror sjældent, at vi har hygget så meget, som da jeg var “prinsessernes rådgiver” og hjalp med at få kjoler af og på i et væk. Hailey ville allerhelst have den lyserøde på hele tiden, men Marley skulle hele tiden skifte ud og den sidste hun tog på var med lyserøde blomster og efter at have kigget lidt de forskellige sko, tog hun glimmerskoene med de lyserøde sløjer på, for “de matchede jo med farven i kjolen.”

Jeg var så imponeret over Marleys interesse for mine ting og selv modebladene blev undersøgt. Jeg har altid drømt om at kunne lege dress-up og at Marley var så fascineret af det, gjorde det kun sjovere. At hun også havde så godt et flair for det og kun er seks år, er endnu mere utroligt – et vaskeægte naturtalent. Så det kunne da godt være, at Marley ender med at arbejde sammen med moster inde på modebladene engang ude i fremtiden.

Uanset hvad ser de begge hamrende lækre ud i mine kjoler og der går ikke længe før at Marley kan passe dem, og så glæder jeg mig allerede til alle shoppeturene, make-up aftener og fjollede photoshoots i fremtiden.

   

Så hvorfor lige Frk. Mejer?

2017-02-04-13-35-45

Måske er det et lidt sent tidspunkt at forklare navnet på bloggen, men ikke desto mindre, så kommer den nu.

Jeg valgte Frk. Mejer af flere årsager. Mest af alt fordi at det passer, jeg er ugift = frøken og mit efternavn er Mejer, så kom det ligesom på plads, men når fakta så overstået, så handler det om mere end det. Det handler om, at jeg er en frøken og hele bloggens koncept skal emme af det at være en feminin frøken, men med et moderne præg. Jeg er helt ærgerlig over, at vi ikke bruger frøken i vores dagligdag, men alligevel er der da et par gange, hvor jeg er blevet kaldt det. En ældre dame råbte febrilsk “Frøøken, frøøken, du har tabt din handske” og selvom at hendes generation sikkert har været vant til at sige det, så er der bare noget hyggeligt over det.

Jeg er en frøken. Jeg er en moderne frøken, som bruger Frk. Jensens kogebog som sin madbibel og gerne har maden klar kl. 18 sharp, men som samtidig også mener at ligestillingsdebatten er et væsentligt emne. Jeg er feminist, men jeg er heller ikke så stolt, at en mand ikke må tage sin rolle eller hjælpe med med de ting, som jeg bare ikke kan finde ud af. Jeg er gammeldags på mange områder, men moderne, fordi at jeg også gerne vil andet end at lave mad og passe børn. Men bare fordi at man ikke har 1950’ernes mentalitet, så kan man sagtens lade sig inspirere af tiden. Jeg selv er inspireret af moden og at være kvinde med stort K.

Jeg er den frøken, hvor mændene gerne holder deres paraply for mig og følger mig over til tørvejret. Hende som man spørger, om man ikke liiige skal bære kufferten for, da jeg står der helt upraktisk med høje hæle og skal holde på kjolen, så den ikke blæser op Marilyn Monroe-style. Jeg er hende, der altid har læbestift på og som føler det nøgent, hvis ikke mine læber er pangfarvede nok.  Hende, der kan være en rejekælling uden lige og hende som gerne vil blive woo’et af en gentleman med blomster og massere af chokolade.

Jeg vil altid være frøken Mejer og selv den dag, hvor jeg bliver fru et-eller-andet (ja, jeg er så gammeldags, at jeg synes det er romantisk, at kvinden tager mandens navn), så vil jeg stadig være frøken Mejer og det er der ingen der kan lave om på.

GIVE-AWAY – Glitter heels…

Så er det efter lang tid blevet tid til en konkurrence og man kan vinde de smukkeste og mest vidunderlige stiletter.

Jeg er selv blevet helt forelsket i dem og jeg har ikke lyst til nogensinde at tage dem af igen. De minder mig om et par meget smukke Louboutins, men i stedet for den ikoniske røde sål, så er det glimmer! Selvfølgelig måtte jeg eje begge par og fordi at jeg er så betaget af dem, så udlodder jeg et par til én heldig læser. Stiletterne fås  to udgaver – rosa/rosaglimmer og i sort/gråligt glimmer og i str. 36-41.

Præmien er sponsoreret af min yndlings-skobutik Skoskabet og det eneste du skal gøre for at være med er følgende:

1 – Like Frkmejer.dk og Skoskabet på Facebook.

2 – Skrive en kommentar på opslaget med ønsket størrelse og farve.

3 – Vi bliver glade hvis I vil dele opslaget eller tagge en veninde eller to. 

Vinderen trækkes på lørdag d. 4. februar 2017

Herunder er der et par billeder af de smukke, smukke sko og måske bliver det dine?

2017-02-01-16-27-47

 

 

lyseroed

Rosa/Rosaglimmer

 

 

 

2017-02-01-16-36-01

 

sorte

Sort/Gråligt glimmer

   

Ootd – hearts & flowers…

Striber, blomster og fine, små hjerter. Det må nok være det overordnede tema i dagens anledning. Et meget fransk inspireret outfit og hvem siger at man ikke kan mixe flere forskellige slags print?

Cardiganen er fra et fransk vintagemærke, importeret direkte fra en ferie i Paris, og har ovenikøbet tilhørt min mor. Dengang havde den en matchende nederdel, men den er forsvundet for mange år siden. Jovist har den også taget lidt skade og ser måske også lidt forvasket ud i farven (den har nok været mere sort end nu), men det er en del af charmen ved vintage.

Den gemmengående røde tråd lever op til sit navn – røde negle, læber og accessories.

2017-01-30-13-21-12

2017-01-30-13-11-39

2017-01-30-13-15-54

2017-01-30-13-46-27

Små hjerteformede huller, fordi why the heck not?

Boganmeldelse “All the Bright Places”

 

all-the-bright-places_jennifer-niven_all

 

Jeg er lige blevet færdig med at læse Jennifer Nivens “All the Bright Places” og jeg må indrømme, at jeg kom til at knibe en tåre til allersidst.

Historien er om to unge mennesker, som begge har haft lyst til at begå selvmord eller er meget optaget af sorg og død. De begynder tilfældigt at tale med hinanden gennem et projekt i skolen og ender med at udvikle varme følelser for hinanden. De deler mange fælles ting, men kommer også fra to forskellige baggrunde.

Jeg synes, at historien er utrolig rørende og vigtig at fortælle, men samtidig følte jeg mig mest ramt, da jeg læste forfatterens afsluttende ord og årsagen til, at hun skrev bogen. Det var først der, at jeg opdagede plottets vigtighed. Løbende gives der fakta omkring selvmord og det mener jeg også at et vigtigt emne at oplyse om. Det gælder alle aldre for selvmord kan ramme hvem som helst og når som helst.

Jeg ville anbefale alle at læse historien om de to, søde unge mennesker, som forsøger at overkomme livets svære bump og forsøger at leve videre til trods for stor sorg eller triste oplevelser. Der er så mange skæbner og så mange forskellige liv, så det får virkelig en til at tænke over sit eget og huske på alle de gode ting, som man ofte glemmer midt i stress og jag. Der er så mange forskellige måder at anskue sit eget liv på og dømme andres. Vi har så travlt med andre lykke, men hvad ved vi overhovedet om det? Alle kæmper med noget og alle tackler det på sin egen måde. Vi må ikke glemme, at alle gør det bedste de har lært. Man vil så gerne gøre det godt hele tiden og tit glemmer man at leve livet. Men det er her lige nu og det skal vi nyde.

Den får fire store sløjfer for at være en pragtfuld bog og ikke mindst utrolig tankevækkende.

 

ikkeudenmindatter

#Ærligtalt – Et nej betyder åbenbart ikke nej?

blair-walfdorf-gossi-girl34428

Vi har alle set det i både film og serier eller læst om det i bøger. Vi har endda alle sammen vores yndlingspar. Mine yndlingspar må være Blair Waldorf og Chuck Bass, Noora og William og måske endda også Christian Grey og Anastasia Steele.

Det er alle par, hvor pigen i begyndelsen slet ikke var interesseret eller måske endda afskyede sin suitor. Det var ikke kærlighed ved første blik og det var afvisning på afvisning. Måske har der luret en lille interesse under overfladen, men hovedsageligt har den kvindelige part ikke udvist nogen form for interesse. Afvisningen starter en katten-efter-musen jagt og til trods for yderligere afvisninger og meget eksplicitte udtryk af ordet “nej”, så giver manden ikke efter. Nej’et bliver aldrig taget seriøst og det ender altid ud med, at manden får, hvad han vil. Chuck får sin Blair, William sin Noora og Mr. Grey sin Miss Steele. Og hvorfor så egentligt det? Hvad er det ved den chase, der går at det bruges igen og igen, og hvorfor er det, at vi opsluges af det? Jeg tog mig selv i at hade de mænd i begyndelsen, men selv jeg som seer bliver omvendt. Jovist ændrede Chuck sig løbende, men hvorfor skal den store kærlighed altid være en voldsom rutsjebane af følelser og sure miner. Ja, det ville da være kedeligt, at se et normalt, stabilt par, som kun skændes om opvasken i ny og næ, men hvad er der nu i vejen med det? Hvorfor skal det gøres til noget kedeligt eller ikke noget man stræber efter? Man snakker altid om at man skal være passioneret og både skal kaste den dyre Royal Copenhagen tallerken gennem lokalet (Thank god for brudgaranti) og efterfølgende have vild forsoningssex.

Det er tit det, som vi falder for i film og bøger, men det er jo ikke den rigtige forventning at have? Det er måske fantastisk at se på, men det er nok de færreste, som har lyst til at have sådan et forhold i virkeligheden. Det er da ikke meningen, at man skal komme helt derud, hvor porcelænsskabet bliver tømt gang på gang. Det er vigtigt at kunne diskutere og være uenig engang imellem, men er det virkelig de store romancer, som man bør have som forbilleder?

Det “nej” som piger lærer så tidligt at sige og bruge bliver negligeret gennem den romantisering som sker i filmene. Vi piger lærer at tilpasse os nogle sociale normer, så vi kan passe på os selv, men hvorfor skal det være sådan? Hvorfor skal det “nej” ikke accepteres, når det pludesligt er på film og tv. Det “nej” er næsten det vigtigste af alle, da det bliver normaliseret at mændene ikke skal tage det seriøst, for filmener viser, at hvis man forsætter længe nok, så bliver det til sidst til et ja. Er det den moderne udgave af stockholm-syndromet? Selv Disney-filmene som vi viser til børn fra en ung alder. Det er et dybt forkert budskab at sende. Jeg siger ikke, at man som mand ikke må forsøge at få en date med drømmepigen, men hvis afslaget er klart, så er den ikke længere. Mænd bliver fremstillet som nogle manipulerende forfører og vi piger giver efter på et eller andet tidspunkt. Livet er ikke en film og vi er ikke nogen som skal reddes eller hvor vores eneste formål er at få drømmefyren eller skabe en familie. Vi er langt mere end det og selv hvis formålet er familie, karriere eller noget helt tredje, så er der ikke noget forkert i det.

Jeg skal ikke være så selvretfærdigende, da jeg jo også bliver draget ind af jagten og at man ønsker en mand, som vil kæmpe for en, men jeg mener stadig, at linjerne mellem romantik og stalking hurtigt bliver slørrede. Jeg siger bare, at det faktisk er dybt forstyrrende at vi anser det for at være så romantisk, som vi gør. Det er som om at fornuften forsvinder ud og selvfølgelig skal man heller ikke tro på alt, som sker i film. Det er trods alt fiktivt – det meste af tiden da.

Jeg undres over denne fascination af katten-efter-musen, men jeg selv er jo så præget, at jeg egentligt ikke opdager det forkerte i det før efter.

   

Oh Boy! I’m in love…

…With Leslie Fay!

2017-01-18-13-23-20

Eller nok nærmere en meget smuk frakke fra Leslie Fay. Måske ikke engang en frakke, måske en kjole fra 80’erne. Jeg er meget usikker på tidsalderen, for hvis det er en kjole, som jeg formoder det er, så kunne det godt være en meget stilet 80’er med de skarpere skuldre og knapper hele vejen ned. Der er små løkker, hvor der engang har været et bælte eller måske en snor i samme stof, så den lige kunne trækkes ind i taljen.

2017-01-18-13-23-50Jeg fandt den i den lokale Røde Kors og jeg tror bestemt ikke at de kender mærkets værdi. Det gjorde jeg heller ikke i begyndelsen og da slet ikke mærket, men efter en hurtig research ser det ud til, at Etsy.com og andre vintage-shops bugner af Leslie Fay pieces og at det i samtiden var et stort hit. De designede endda kjoler til Women’s Army Corps under 2. verdenskrig. Så lidt prestige ligger der bag brandet.

Det var helt tilfældigt, men med det samme at mine øjne faldt over den lyseblå “frakke”, så var jeg solgt. De fine skuldre, de sorte knapper, farven og ærmernes afslutning. Det hele var bare perfekt og fordi at jeg er ved at gense Gossip Girl, ledte mine tanker mig mod Miss Blair Waldorf.

En stilikon som jeg længe har ville dele garderobe med og denne her leder mig et skridt nærmere. Jeg vidste den til min mor med stor glæde i stemmen og spurgte entusiastisk “Er den ikke bare smuk?” og min mor kiggede skeptisk på mig med ordene “Nej, det er den faktisk ikke.” Det var måske fordi at hun først troede, at jeg ville bruge den som kjole og måske fordi den bare hang der på bøjlen. Så jeg prøvede den lige og vupti, så var min mor mindst lige så forelsket i den, som jeg selv var.

Jeg har altid haft et godt øje for genbrugsting og jeg har flere gang bevist over for min mor, at det nogle gange kræver lidt nip-and-tuck eller bare at prøve det på, så ser det helt anderledes ud. Jeg kunne se det med det samme og jeg vidste at den “frakke” skulle med mig hjem. Den vil være perfekt til det varmere forår eller til de kølige sommeraftener, hvor man lige skal have noget over sig. Lige nu ærgrer jeg mig over, at det stadig er hundekoldt udenfor, for jeg vil have min vintage Leslie Fay på hele tiden, altid!

2017-01-18-13-18-53

2017-01-18-13-17-27

2017-01-18-13-16-08

Hvad er jeres yndlings secondhand fund?

My wishes… Bracelets

images

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6

Jeg er på udkig efter et nyt armbånd, da jeg har taget mit Jane Kønig “Love Tag” af armen og fordi det pludseligt fik en meget anden betydning, så nu er det nok nærmere et minde til at opbevare end et at bære på. Så nu savner jeg følelsen af at have et armbånd og jeg kunne rigtig godt tænke mig at glæde mig selv med et fint et af slagsen. Jeg vil gerne prøve noget nyt end “Love Tag”-kollektionen, men det skal stadig være i samme stil af simpelt design og et strømlinet look. Ikke for meget hist og her, og det skal kunne gå til hverdagsbrug.

Herunder har jeg samlet seks mulige kandidater eller inspirationen til det armbånd, som snart skal pryde mit håndled.

1 – Jane Kønig “Perlearmbånd”

Jeg elsker perler og jeg elsker dette flotte armbånd fra Jane Kønig. Jeg har ønsket mig det længe, men prisen på næsten 2000 kr gør lidt for ondt på min SU-konto, som ovenikøbet er hjemmeboende lige pt. Dog synes jeg bare at det er så stilfuldt og klassisk på samme tid.

2 – Joanli Nor “Zero Circle”

Det er lidt blandet for mig, at det er sort, kan jeg lide det? Kan jeg ikke lide det? Jeg synes, at armbåndet er rigtig smukt og simpelt, og man kan sige at sort går til alting. Jeg kan sagtens se mig have det på og jeg elsker cirklen med de små sten på.

3 – Enamel “Mini Circle”

Så fint med den lille, bitte cirkel og ikke mindst de små sten, som er hele vejen rundt om. Det er utrolig elegant og går til alting. Det kunne sagtens være en god mulighed.

4 – Lund, Mix & Match “Armring”

Igen, så elsker jeg de faste armbånd. Dem som er en cirkel bare lukkes ved at man stikker hånden ind og vupti. Ikke flere drillerier med de små og irriterende låse, som man kun kan lukke ved hjælp af et par ekstra hænder. Det er så simpelt og så elegant.

5 – Pandora “Pandora of Hearts”

Jeg er ret vild med at det her armbånd både har små zikoner og hjerter. Det er rigtig fint og selv når pladen vender forskelligt, så ser man på et fint mønster. Personligt elsker jeg også smykkerne fra Pandora og har både et fra deres Essence-kollektion, et par ringe med zikoner og både perleøreringe og små sløjfer. Ikke mindst havde jeg også et af deres traditionelle charm-armbånd, men det ligger mest i skuffen som et minde, både fordi det er for småt nu og fordi alle de charms er lidt for meget nu.

6 – Carré “Lady Luck”

Det her er mit drømmearmbånd ud af de seks udvalgte. Jeg ville så gerne have det og jeg overvejer virkelig at treate mig selv til det. Det kan godt nok ikke blive på nuværende, men så spare op løbende for så at købe det. Et armbånd fra mig til mig og “Lady Luck” er ikke en dårlig titel af have hængende på sig. Tænk, hvis det kunne bringe lidt lykke i fremtiden! Så fint med dets oxyderede look og den smukkeste lille topaz-sten, ej hvor er det altså smukt!

Hvilket et er jeres favorit?

A new place to be…



2017-01-11-11-56-35

Jeg skrev i mandags, at jeg var flyttet fra Odense og det er sket en anelse pludseligt. Jeg er flyttet til Slagelse og hjem til mine dejlige forældre. De havde et fint værelse som i forvejen var ment til mine besøg, og lige nu er det et besøg på ubestemt tid. Jeg har indrettet mig med tøj, bøger (der kommer flere, men vi fik sat dem i mit depotrum i Odense ved en fejl) og nipsting.

Det er yderst privat for mig at dele dette og det skal heller ikke gøres til et større topic, men min kæreste og jeg er gået fra hinanden. Derfor var jeg nødsaget til at flytte hjem til Sjælland igen. Det er utrolig ærgerligt, at det skulle gå i den retning, men heldigvis har vi valgt at skilles på en meget værdig og voksen måde. Nogle gange så går det desværre bare ikke og det gjaldt for os. Det har været en rutschebane af følelser siden 2017 begyndte og jeg sidder nu i mit nye værelse og skriver dette indlæg med blandede følelser. Jeg kommer til at savne Odense, men det har været det bedste for mig at slå mig ned hos mine forældre, så jeg kan få lidt ro på igen og have mulighed for at genfinde mig selv. Jeg kommer stadig til at pendle frem og tilbage fra mit studie og måske finder jeg tilbage til eventyrernes by, men lige nu vil jeg nyde tiden i selskab med mine forældre. Jeg har savnet dem så meget, mens jeg har boet på den anden side af broen og nu vil jeg nyde at sidde på min allerede faste plads i den ene sofa, mens de sidder på deres i den anden. Vores mønster er allerede det samme, som inden jeg flyttede og jeg har virkelig savnet det.

Så det her er en ny tid og en ny begyndelse for mig. Jeg har intet negativt om bruddet eller behov for at sige ret meget om det, da det er en personlig sag. Jeg vil derimod gerne inddrage jer i indvielsen af mit nye værelse og ikke mindst vise, hvor fint at det er blevet.

Herunder er der en masse billeder af, hvordan det ser ud. Der mangler lidt hist og her, men jeg føler mig hjemme allerede. Her har jeg mit lyserøde, blomster, hvide møbler og min mode. Jeg har savnet mine Vogue billeder, som jeg med vilje ikke tog med til Odense, da de måske ikke er så mandige, men jeg nyder at sidde på sengen og kigge op på dem. De er købt på Camden Market i London og de betyder noget helt særligt for mig. Jeg købte dem som noget af det sidste inden, at jeg tog hjem fra mit ophold på to måneder og de blev med hiv og sving fragtet hjem til Danmark igen.

Jeg har mine Elle-magasiner, mine flotte kjoler og tøj som er opdelt i fest og hverdag, så er de selvfølgelig også sorteret, så farverne changerer. På hylderne er der fyldt med små æsker, nogle af mine yndlingsbøger og ikke mindst er det ikke tilfældigt, at Frøken Jensens muselmalede forside er placeret ved siden af Royal Copenhagen vasen.

Jeg er omgivet af ting som repræsenterer mig. Det er ting som er mig og det er mig som har valgt tingene.

Det her har også været et indlæg, som giver et lidt større indblik i, hvem jeg er og det har været grænseoverskridende at poste det, så jeg håber, at i har nydt at læse med. Det bliver formentlig ikke det sidste mere private indlæg.

2017-01-11-11-57-29

2017-01-11-11-57-14

2017-01-11-11-56-09

2017-01-11-11-59-35

2017-01-11-11-57-57

2017-01-11-12-00-30

2017-01-11-11-59-10