OOTD: Elle Style Awards 2017…

Så var det i går at Elle Style Awards løb af stablen og i den forbindelse havde jeg glædet mig så meget til at have denne skønne kjole på. Den kjole købte jeg inden, at jeg overhovedet havde købt billetterne, men da jeg stod i butikken og prøvede den på, så vidste jeg bare, at jeg måtte eje den og at jeg skulle finde et event, hvor jeg kunne have den på. Så hvorfor ikke selveste Style Awards?
Jeg ville gerne have lagt nogle billeder op fra eventet i Koncertsalen, men jeg sørgede for at lavede et par backup billeder hjemmefra. Jeg havde godt lidt på fornemmelsen, at jeg ville være lidt stresset og lettere forvirret, når jeg først ankom. Lad os bare sige, at det var godt, at jeg havde en backup-plan, fordi de billeder min veninde og jeg fik taget fungerede ingenlunde. Ej, hvor så jeg skinnende og forvirret ud. Min veninde og jeg stod så langt fra hinanden, at vi lignede to, der ikke engang kendte hinanden. Det billede som kom på Snapchat eller Instagram var okay, men det var et selfie og vi havde vadet salen rundt for at få noget godt lys. At jeg ovenikøbet også blev forvekslet for min venindes mor af en af hendes snap-venner var prikken over i’et, så vi opgav lidt efter det. Jeg må indrømme, at jeg er lidt blandet over at blive forvekslet, ikke fordi, Amandas mor er utrolig flot og der er gode gener i den familie, men måske mere fordi jeg faktisk er yngre end Amanda. Jeg ved godt, at jeg er en ældre kvinde indvendigt, men jeg føler måske ikke rigtigt, at jeg kan gå for at være i 40’erne endnu? Det var kjolens snit som var fra 40’erne/50’erne og ikke jeg. Men vi kunne ikke andet end at grine af det.

Nå, men forvirringen til side, så havde jeg valgt en klassisk sort skaterdress fra Vero Moda. Det var et Marilyn Monroe, Audrey Hepburn og Grace Kelly inspireret look. Kjolen er meget Grace Kelly, men det sorte og udskæringen er lidt Breakfast at Tiffany’s og mit lyse og krøllede hår var selvfølgelig lidt Marilyn. Det her er endnu et eksempel på min kærlighed til midilængden i år, man føler sig så ladylike!
Jeg havde toppet looket med de klassiske catyes, et par lyserøde courts og perleøreringe, så det var det mest klassiske look længe. Tasken var fra Ted Baker og havde en tilhørende, matchende clutch som jeg havde i brug til selve festen, men når man kommer langvejs fra, så er det godt med en lidt større taske til skiftesko, en bog og alt muligt andet hurlumhej!

Men sådan her så det ud og det er i roligere og meget passende, retro omgivelser som virkelig understøtter kjolens elegante design.  Voila, sådan kan man se ud og under billederne er der selvfølgelig både alternativer, men der er et link til min eksakte kjole, sko og læbestift.

 

2017-05-23-16-23-59

2017-05-23-17-35-24

2017-05-23-17-38-13

2017-05-23-17-33-59

 

Want the look?
Dress: The exact dress // Alternative option
Shoes: The exact shoes // Alternative option
Bag: Alternative no. 1 // Alternative no. 2
Lips: Lancome -L’Absolu Rouge 368
The Eyes: Kylie Jenner – “The Bronze Palette” //Barry M – Mascara // E.L.F – Eyeliner
The Nails: Appeal4 – “Naked Eye”

   

Det der med gynækologen, ankelbøjlerne og den akavede stemning..

8x23-tow-rachel-has-a-baby-part-1-ross-geller-23127613-480-352

 

Jeg kan ikke lade være med at smile lidt, når jeg tænker på de gange, hvor jeg har ligget hos lægen og fået udført gynækologisk tjek. Det er en ting som langt de fleste kvinder ikke kan fordrage, unge piger er bange eller nervøse for det og der er ikke rigtig nogen som er sådan den helt store tilhænger af det. Jeg er en Class A hystade, når det angår mit underliv og jeg ved ikke rigtig hvorfor. Det er ikke sådan at jeg bliver tjekket konstant og hele tiden, men jeg har fået et par tjek eller to i løbet af mit liv. Jeg hader det lige meget hver gang og det afhænger selvfølgelig også af lægen, som udfører det. Jeg har kun haft én dårlig oplevelse som skræmte mig lidt, men inden den, havde jeg haft nogle rigtig gode, så selvom at det føltes latterligt ubehageligt den ene gang, så er jeg ikke som sådan bange for det mere, men jeg bliver aldrig fan af det.

Jeg synes at det er en underlig følelse, når man bliver bedt om at tage trusserne af og lægge sig op på briksen. En ting er at sidde og dingle lidt på kanten, men når man så bliver bedt om at lægge benene i bøjlerne og skubbe numsen ud på kanten, mens de gør tingene klar, så føler jeg mig ærlig talt lidt åndssvag. Inden man lægger sig ned skal man også lige positionere sig korrekt og passe på, at man ikke tager hele deres rulle af underlag med.

Så mens man ligger der og kigger op i loftet og ikke rigtig kan finde ud af, hvor man skal gøre af sine hænder, fordi det er ikke ligefrem “draw me like one of your french girls”-stillingen man har indtaget. Derfor bliver de som regel plantet solidt op maven i en eller anden underlig fletten-fingre-med-sig-selv ting. Så finder lægen sin lille pandelampe frem og den der jerndimmer som ligner noget fra Middelalderen, der ovenikøbet altid føles som en istap og nej det hjalp ikke med de tre sekunder under den “varme hane”. Når man så tror, at man er klar til at blive undersøgt, så skal man lige igennem elevatorturen fra helvede, hvor man i det langsommeste tempo bliver kørt op til den rette position. Først herefter bliver den lille lampe tændt og så starter selve undersøgelsen. Det bedste og værste er, når lægen begynder på at føre en samtale med en. Jeg elsker det, fordi det leder min opmærksomhed væk og det er primært derfor de gør det (så forsæt endelig med det), men jeg hader det også, fordi intet samtaleemne i verden kan fjerne min opmærksomhed fra den akavede position, hvor jeg i øvrigt er meget koncentreret om ikke at spænde alt for meget op.

“Nå, men hvad var det for en eksamen du skulle til?” og så ligger man der med blottet underliv og skal til at forklare, hvad Litteraturteori og Metode 2 går ud på og selv, hvis jeg lirede mit mest prætentiøse stuff af, så ville det stadig ikke opveje situationen nok. For lægen er det ikke andet end at kigge en ind i øret, men det ændrer jo ikke den følelse som man har. Når alt er færdigt, så bliver der lige taget en meter papir og lagt op på maven af en, og så starter elevatorturen fra helvede igen, denne gang skal man bare ned igen. Jeg ved aldrig rigtig om jeg skal blive liggende eller om jeg godt må befri mig fra bøjlernes greb og prøve at komme ned selv. Min læge så på et tidspunkt så overrasket ud, da nærmest hoppede ned, fordi han nåede næsten kun lige at sige “ja, såååh” og så *sploing* så stod jeg allerede op igen. Imens skal man til at få styr på den der kilometerlange strimmel papir man fik og i nedstigningen fik jeg mast benene så hårdt sammen, at papiret kan sidde fast helt af sig selv.

Det er jo en kæmpe tillidserklæring at give et andet menneske, for de skal jo rode rundt i kvindeligheden og derfor føles det altid så akavet, for man ved godt, at de har set alting før og mange gange, men min overtænkning begynder og jeg bliver bange for alt – “er det rent nok?”, “lugter det?”, “er der noget underligt, hvorfor siger han/hun ingenting?” og “der må være noget i vejen siden, at han/hun er så stille”. Igen, en ligegyldig ting, men min opmærksomhed går ind på sådanne småting. Det er også en tillidserklæring, fordi du har snakket med personen i under fem minutter og vupti så ligger man der og kigger op i loftet.

Sidste gang at jeg fik sådan et tjek var det så tidligt på dagen og jeg var så nervøs, at jeg ikke havde nået andet end at gøre mig klar. Så da jeg låste døren op til lejligheden, nåede jeg at tænke “Jeg har lige fået tjekket hele mit underliv igennem og jeg har ikke engang fået min morgenkaffe endnu.”

Det eneste jeg kan sige med hele denne her lange, private og ærlige fortælling er, at det er altid bedst at have en kjole, nederdel eller lang bluse på, så man i det mindste ikke skal stå helt uden bukser på og for guds skyld, aldrig en buksedragt. Det er akavet nok at sidde og fryse på et offentligt toilet, halvnøgen, fordi man absolut skulle have buksedragten med lav rygudskæring og ingen BH på den dag. Man kan med fordel tænke over sit tøjvalg og så er det altså okay at være nervøs. Jeg er altid nervøs inden, men kan som regel grine af det bagefter, når man informerer veninderne som også har prøvet det. Nogle gange bliver man ked af det efterfølgende og det er også okay. Det rammer jo en eller anden følelse og det er jo det inderste vi kvinder har, men alle gør det på deres egen måde, men på et eller andet tidspunkt, så har alle vores fellow kvinder ligget i samme stilling og sikkert med de samme tanker. Det hjælper hvertfald på det for mit vedkommende og hellere få tjekket det, fordi det er som regel overstået på ret kort tid.

When I get my own place – The office-edition…

picmonkey-collage

Stol // Pude // Vase // Whiskeykaraffel // Antique Typewriter // Vintageframes // Bakke

En af de ting som jeg går og tænker på er, at jeg en dag gerne vil bo for mig selv. Jeg har aldrig prøvet at bo et sted, hvor der kun var mig. Jeg flyttede til London i to måneder og boede sammen med tre andre piger, jeg flyttede hjem igen og så boede jeg min min daværende kæreste. Jeg har aldrig haft mit eget sted, hvor jeg helt selv kunne indrette og bestemme alt. Inden at jeg flyttede til Odense, så havde jeg løbende købt ting til en lejlighed og det samme havde mine forældre, så mange af tingene var lyserøde eller pink og meget af det måtte jeg skifte ud, fordi det ikke var helt fair, når der også boede en mand under samme tag. Jeg havde aldrig regnet med at flytte ind med en kæreste så hurtigt, men på det tidspunkt føltes det så rigtigt og jeg har bestemt heller ikke fortrudt den del af det, tværtimod. Jeg vidste, at jeg ikke var parat til at bo helt alene på det tidspunkt i mit liv. Tanken om det var skræmmende, men jeg har virkelig opdaget, at det er en ting, som jeg bliver nødt til at prøve af.

Det er dog en ting, som ikke kommer til at ske lige nu og her, men på et eller andet tidspunkt, så skal jeg flytte hjemmefra (igen) og så skal jeg have lov til at have mine nips, mine mange vaser og mit lyserøde og guld. Jeg skal have lov til, at alting flyder (så meget som det nu kan, det er jo stadig mig) og jeg skal have lov til at indrette alt fra køkken, badeværelse og soveværelse. Jeg er sikker på, at jeg får en lillebitte fin lejlighed og der vil jeg bo indtil, at tiden kommer til at flytte sammen med en ny kæreste. Jeg skal have det ud af mit system og jeg håber på, at jeg får plads til et lille kontor, om alt andet så ikke et lille hjørne i en lille lejlighed. Jeg skal have et sted, hvor jeg kan skrive og hvor jeg kan være kreativ. Jeg har fundet et par ting, som skulle være en del af et lille kontor.

Jeg er dybt forelsket i velourstolene fra Søstrene Grenes seneste kollektion og især den flotte rosa. Jeg har fået en forkærlighed for velour som så mange andre for tiden, men den stol er bare så simpel og så fin. Den ville passe godt til et simpelt, hvidt skrivebord og så med den grønne pude til. Der skal være blomster og det skal selvfølgelig være i den fineste Royal Copenhagen vase, som jeg allerede har erhvervet mig.
Så har jeg en drøm om, at jeg endda får anskaffet mig en flot, antik skrivemaskine. Min mormor og morfar har en stående og jeg har minder om, at have tastet løs på den mangt en gang, så det ville være det ultimative at have den stående.

Jeg har arvet et hav af min oldemors antikke guldrammer og til trods for ikke at være en guld-pige, så er der bare noget over de rammer og jeg kan sagtens se en flot billedvæg for mig. Guldbakken med spejl er også lidt vintage og på den skulle der stå det flotteste whisky-sæt fra Lyngby Glas. Jeg fik det i julegave og til trods for ikke at drikke ret meget alkohol eller være vild med det, når det ikke er i form af cocktails, så kan jeg godt lide en rigtig god whisky on the rocks and with a twist! Uh, eller en god Whisky Sour!

Der er links til alle de smukke ting under billedet og ellers er det bare med at kigge Den Blå Avis og Etsy igennem, de har så mange gode fund!

   

OOTD: Peachy summer lovin’…

Solen er endelig begyndt at titte frem og temperaturene stiger mere og mere. Det betyder også, at sommerfarverne kan bruges igen.
Jeg har fundet min peachfarvede skjorte i en Røde Kors til kun 20 kr. Den har en rigtig flot krave med lace details.
Nederdelen er fra Rude på Istedgade og jeg fandt den i deres bunke af ting, som var nedsat og/eller havde fejl på. Den havde lidt bøvl ved kanten, hvor noget af elastikken var gået op, men det fiksede min mor lynhurtigt med nål og tråd.
Tasken er fra Ted Baker og jeg kan tydeligt huske, at jeg så den i London inden, at jeg tog hjem fra mit ophold på to måneder. Jeg var så tæt på at købe den, men alligevel var de 75£ lige i overkanten, men senere fandt jeg den på deres hjemmeside og den var ovenikøbet nedsat til kun 35£, så den blev endelig min. Noget af blomsterprintet er også i en peachy farve, så den spiller sammen med skjorten, hvilket gør det så fint.
Sandalerne er fra Skoskabet og jeg har glædet mig så meget til at få dem på igen. Det grå vejr har været her alt for længe og jeg er ikke så god til at have strømpebukser og sandaler på. Nogle kan, men jeg kan ikke finde ud af det.

Når man mixer det hele sammen, så ender det med at blive til dette look: “Peachy summer lovin'”. Et sæt som emmer lidt af vintage, både fordi detaljerne gør lidt for det, men også nederdelens længde giver et mere klassisk look. Jeg elsker miniskørts, men jeg har fået en kærlighed for midi-længden, det får alt til at se sofistikeret ud. Hele looket er rundet af med en meget pink læbestift, bare for at det ikke bliver for pastel og fordi peach og pink er et match made in heaven. Simpelthen.

Under billederne er der alternativer til at genskabe looket, den første mulighed (no.1) vil så vidt muligt være det originale, men genbrugsguld er jo som oftest one-of-a-kind, så der må man være kreativ.

Good luck og nyd solskinnet.

2017-05-13-19-17-01


 

Want the look?
Nederdel: no. 1 / no. 2 / no. 3
Skjorte: no. 1 / no. 2 /  no. 3
Sandaler: no. 1 / no. 2 / no. 3
Taske: no. 1 / no. 2/ no. 3
Læbestift: Lime Crime – Pink Velvet

Eurovision: Kan vi ikke bare nyde det?

dihaj-horse-eurovision-2017-1500x1000

Hele søndagen brugte jeg på at lytte til nogle af de bedre sange fra Eurovision. Jeg tror først og fremmest, at det er vigtigt at tage konkurrencen og sangene for, hvad det er og så var det et år med utrolig mange skøre tiltag, men også et par enkelte gode sange, som man kan vælge at elske eller elske at hade. En af de sange som jeg har hørt og set igen og igen er Sveriges “I Can’t Go On” og selvfølgelig er det fordi både sanger og dansere ser ret godt ud, men samtidig er det også en komisk performance. Fem labre mænd i lidt for stramme bukser og turtlenecks, hvilket nok giver forklaring på, at de danser en anelse stift. Halvdelen af tiden danser de som ens far til en familiefest og resten af tiden laver de den vildeste catwalk. Forsangeren, Robin, har lidt for travlt med at holde sit ansigt i en sexy pose, så hans dansemoves bliver alt andet lidt stivere end alle de andre, men bare rolig, de fleste af os havde alligevel lidt mere travlt med at kigge på de ufatteligt stramme og shiny bukser, hvor intet er overladt til fantasien. Jeg er særligt vild med den del af sangen, hvor de alle fem går all in på Vogue-poses og bagefter peger på deres ur. Har de travlt?skal de nå noget eller forsøger de lidt implicit at fremskynde afstemningsdelen med 42 landes personlige hilsener? Det er også  godt, at de lige vælger at knappe jakken op halvvejs igennem sangen, da det må være varmt at danse på løbebånd i turtlenecks og habitjakker. De føler sig selv hele vejen igennem og jeg synes bestemt, at de kunne bære deres outfits og lad os lige sætte pris på ham den ene danser med det lange hår, damn, han var fabulous og han kunne svinge håret bedre end nogen anden! You go!
Et eller andet sted, så er det ret utroligt, at teksten pålyder: “When you look this freaking beautiful” og der spørger jeg så, hvem er så beautiful, fordi de har mere travlt med selv at se lækre ud og kører hånden gennem håret, så er det en sang til ære for dem? Er det fordi, at de “can’t go on”, når de ser sig selv i spejlet og derfor er lige ved ikke kan kunne løsrive sig? Samtidig blev det også påpeget fra en eller anden kommentator, at titlen ikke helt passer med deres sceneshow, fordi hvis de ikke kan gå nogle steder, hvorfor prancer de så afsted på løbebånd? Men all in all, så er det jo lige det Eurovision handler om. Det behøver ikke at give mening og det skal det nok allerhelst ikke gøre. Jeg sidder jo alligevel hvert år og griner mig igennem de underlige tiltag, men efter denne her analyse af Sveriges ganske udmærkede og lidt for catchy sang, så slog det mig, at størstedelen af kameratiden på publikum var mænd og at mændene på scenen også spiller vanvittigt meget på sexappeal, mere end kvinderne faktisk.

Og nej.. Det er ikke ment som en eller anden feministiske analyse af, hvorfor kvinder ikke fik tvtid, fordi I couldn’t care less. Det der både undrede og gjorde mig lidt glad var, at mange af mændene i publikum var ganske almindelige familiefædre og ikke nødvendigvis glimmer dragqueens (sorry for generaliseringen, men overdrivelse fremmer forståelse). Det er da ret fantastisk, at nu når kønsdebatten rammer os hver dag og at mænd skal have en MAN-box, en kuglepind “for men” og at der altid skal stå “sport” på deres showergel, at de går all in den ene uge om året. De var jo dyppet i glimmer, maling og sjældent har man set så mange glade Eurovision-mænd samlet et sted. Europas glimmerfest med konfettikanoner, fyrværkeri og spraglede dansetrin er så overdrevet og så lidt konventionelt mandigt, men alligevel står de hoppende og skriger op som piger til en One Direction koncert og jeg elsker det. Lige her midt i det hele er der er frirum, hvor de med god samvittighed kan glemme alt om, hvad en “rigtig mand” er og i stedet feste til de er ved at blive kvalt i guldkonfetti. Værterne stod også i pallietjakker og lidt for anstrengte smil, men der er ingen regler. Eurovision er alles afbræk fra krig, politik og diverse debatter, for i Eurovision-ugen skal vi udelukkende spørge: “hvorfor står der en mand med en hestemaske på en stige?” eller “har de virkelige valgt at blande jodling og rap ?” og vi kommer aldrig til at kende svarene på det. Eurovison er en af de ting, som virkelig kan få mig til at grine, fordi det er så skørt og nogle af sangene ved man ikke engang, hvad de synger op, fordi det er på originalsprog og ingen har lige haft lyst til at give et recap, fordi ingen ved det. Kommentatorerne har opgivet på forhånd, så en oversættelse er overflødig, fordi sangen sikkert ikke handler om noget, som er så vigtigt at oversætte.

Jeg elsker, at der står så mange glade mennesker i publikum og at det især var mændene der giver den gas. Selv mange af de mænd som står på scenen har ikke så travlt med at se smarte ud, fordi de fleste af dem valgte også lige at embrace blonder, palietter eller noget helt tredje. Det er da lidt vidunderligt. Konventionerne får lige lov til at blive derhjemme i aftenens anledning. Om de så går hjem bagefter og skal se fodbold og opgradere showergelen til “energise-ultrasport-manly-man”, det er jo ikke til at sige, og ellers kan de være, at de har så travlt med at være “rigtige mænd” hele året, så de netop kan gå all in til Eurovision? Uanset hvad, så er der plads til alle – der er de mænd som Robin og Co. der har travlt med at se labre ud og det lykkedes jo. Altså det er jo også en aften for eyecandy til damerne og hvorfor dog brokke sig over det? Så er der de mænd som er åhh så følsomme og skrøbelige, dem der er så damn charmerende (red. Østrigs Nathan Trent) og dem som udlever en skør fantasi om at være et cool rockband eller at være stjerne i en musical. Det er da kun til at blive glad af. Der er plads til diversitet og det var årets tema også, hvor man så godt kan undre sig lidt over, at de har valgt tre hvide mænd, hvor den største diversitet var jakkesættet, men “douze points” for at forsøge og “nil points” for udførelsen. Jeg ved, at der er mange mennesker, som hader Eurovision eller ikke kan se pointen i det, men det er den ultimative eskapisme. Vi kan bruge aftenen på at se de skøre europæere (og australiere, hvem bliver de næste?) og vi kan grine, blive rørt og meget forvirrede, men det trænger man bare til den ene gang om året. Og hvad så om sangene ikke er lyrisk fantastiske eller at de jodler, det skal jo bare tages for, hvad det er.

Det er noget, som gør de fleste mennesker glade og man kan se, hvor meget hygge det show indeholder. Der bliver varmet op til det, familier holder en fest og måske sidder nogen derhjemme i deres egen spraglede kjole eller jakkesæt? Det er da selvfølgelig ikke helt ligemeget med vinderen, men så omvendt, er det ikke lidt? Er det ikke lidt vigtigere, at vi havde en sjov aften og at man har noget at tale om efterfølgende? Eurovision er uden tvivl showet hvor kvantitet trumfer kvalitet, men lad os nu bare have en aften, hvor det ikke altid handler om at præstere eller yde det bedste, men bare at have det sjovt med en middelmådig sang pakket ind i alle tænkelige showeffekts. Lad os nu være helt ærlige, vi kan jo alligevel ikke huske landet eller sangen, men vi kan godt huske manden i abekostumet, som dansede en underlig dans, backupsangerinderne som sang ned i en brudebuket og kastede den ud til publikum til sidst, hvor jeg virkelig håbede, at de havde fjernet mikrofonen inden. Vi husker også for nogle år tilbage, at der var en mand i et hamsterhjul og de polske kvinder, som havde mere travlt med at “kværne smør” (yeah right) end at synge godt.

Så jeg er i den grad fortaler for Eurovision, det giver os en mulighed for at bekæmpe hinanden med effekter og overgå hinanden i, hvem der kan synge mest falsk og have det mest spraglede tøj på og det er bedre end så meget andet. Måske er det også bare, fordi jeg ikke rigtig er et konkurrencemenneske, men for mig handler det mere om at være med.

Jeg glæder mig allerede til næste år!

Hov og her er Sveriges performance fra finalen, det er bestemt et kig værd!

Look Fantastic – Get the Glow…

2017-05-13-13-25-59 2017-05-13-13-27-13

Get the Glow er denne måneds edition hos Look Fantastic og jeg havde lidt bange anelser for, om det indebar en hel kasse fyldt med selvbruner og highlightere, men det var det ikke. Jeg synes, at det ville have været for kedeligt og tidstypisk at lave en med en masse strobingprodukter, men de overraskede virkelig med lækre produkter til at fremme ens indre glød. Jeg var solgt, fordi mange af produkterne indeholder organiske ingredienser og naturlige olier, som giver en god duft. Det gør, at min sensitive hud kan være med. Jeg er så lykkelig for dette abonnement, fordi det er min månedlige forkælelse og fordi man ikke ved, hvad man får. En perfekt overraskelse og jeg kan allerede ikke vente til næste omgang. Designet i denne måned er også en flot lyserød æske med guldskrift og det går lige i hjertet på mig.

I denne måneds LFbox:

James Read – H2O Gradual Tan Mist
Hot Damn! Den er altså effektiv og jeg er ufattelig glad for, at jeg afprøvede den på benene og ikke i ansigtet som påvist. Det er nemlig en face mist som er ment til det travle menneske, som ikke har tid til at sidde og nyde solen, men gerne vil have lidt farve i kinderne alligevel. Dog er den lige heftig nok til min blege hud, så den bliver nok først brugt, når jeg har fået lidt (eller meget) farve.

System Professional – Solar Oil
En lækker duft er det første der rammer mig, da jeg trykker en lille dråbe af olien ud. Det er perfekt, fordi jeg i den grad manglede en god hårolie og denne her ovenikøbet er UV-beskyttende og plejer farvet hår, så mit afblegede hår kan komme igennem sommeren med lidt færre skader end normalt. Den fedter ikke ret meget og den tynger ej heller håret, så jeg er solgt!

Scrub Love – Coconut Cranberry Body Scrub
Endnu en ting fra boxen som bare dufter himmelsk! En lækker blanding af kokos og tranebær rammer næseborene med det samme, at man åbner posen. Min hud elsker en god scrub engang imellem og denne her 100% organiske kaffescrub gør tricket. Det er bare med at skrubbe sig ind i wellness og god samvittighed med de organiske og naturlige ingredienser, og så skal man lige huske at nyde den bløde, bløde hud efterfølgende.

Mellow – Baked Eyeshadow, “Peach”
Mjaaah, tjoooh, tjaaah. Jeg var ret solgt over farven, fordi jeg allerhelst benytter mig af jordfarver og de lyse farver, som jeg kategoriserer som “Marilyn Monroe”-farverne. Dog synes jeg ikke, at den er så pigmenteret og fordi den er så skinnende, så kommer man hurtig til at ligne en med fedtede øjenlåg og jeg ved ikke med andre, men det er ikke just det look, som jeg går efter. Måske skal jeg sætte den sammen med min metallic Lime Crime, så jeg bare ligner en med fedtede øjenlåg og en der har glemt at tørre chipsfedtet af munden (indlæg her). Ideen var god, men jeg er ikke så overvældet. Dog er den parabenfri, hvilket altid er et plus!

Real Chemistry – Luminous 3-minute peel
Oh my! Jeg elsker den! Den er så effektiv og så nem at anvende. Det er en ansigtspeel, men ikke i traditionelforstand. Der er ikke noget med tid til at masken skal tørre eller at man skal pille en eller anden maske af, hvor man er bange for at den tager det yderste lag hud med, fordi smerten er vanvittig. Nej, den er så simpel. Vask ansigt. dup dup dup. Påfør maske. Maser masken ind og forsæt indtil al gelen er væk og at der er opstået fnuller. Det der fnuller er døde hudceller og det er meget af det. En blanding af ydrk og tilfredsstillelse over resultatet.

Glov – Hydro Demaquillage
En lille underlig fingervante som kun skal påføres vand og vupti så fjerner den makeuppen. Jeg har ikke prøvet den endnu, men jeg er lidt skeptisk over om det er noget, som virkelig virker. Jeg har hørt om brandet før, men jeg synes altid, at det der makeupfjerning er et trægt stykke arbejde og derfor ender jeg ofte med en god ansigtssæbe og vand i stedet for vatrondeller, servietter og gud ved hvad.

Nu Face – Prep-n-Go
Endnu en ansigtsmaske, som jeg ikke hel ved, hvordan fungerer. Det er en blanding af en scrub og en soothing mask, så jeg kan ikke sige så meget om den endnu. Er spændt på, hvordan det fungerer. Vo intet vover, intet vinder
Beautyboxen kan købes på Lookfantastic.dk og det samme gælder enkelt produkterne.

   

Guestblogger: “Skizopiges Dagbog” om skønhedsidealer

img_1589

Jeg har været så heldig at få Tenna fra Skizopigesdagbog.dk til at skrive et indlæg for mig. Det er jo ved at være nogle dage siden sidste interview, men det her er et forsøg på at samarbejde med nogle af de dygtigere bloggere som har et budskab og noget på hjerte. Tennas blog handler om at være psykisk syg og hun forsøger ihærdigt at nedbryde tabuer om psykiske sygdomme og diagnoser. En af de ting som Tenna og jeg har tilfælles er uden tvivl at vi begge har haft store komplikationer med nutidens idealer, hvor man skal være så perfekt hele tiden. Herunder har Tenna skrevet et indlæg som omhandler nutidens skønhedsidealer og den bagside som er ved den konkurrencekultur som vi lever i. Det er en meget rå og ærlig fortælling, så jeg kan kun opfordre at læse det og så også følge med på Skizopigesdagbog.dk

“Den dag i dag er der utrolig meget fokus på skønhedsidealer, man skal helst være så køn som overhoved muligt. Man skal gå med make-up, man skal være tynd, man skal idet hele taget passe ind i de ideelle rammer omkring skønhed. Men skønhed er ikke ås simpelt som man skulle tro. I skønhedes verden skal man helst være en størrelse 34 eller derunder. Der er så ufatteligt meget fokus på ikke at være for tyk. Mange unge prøver så ihærdigt at leve op til alle disse krav. Mange unge der vil være ligeså tynde som modellerne i tv og bladene udvikler spiseforstyrrelser som anoreksi eller bulimi. De undgår at spise og motionerer for meget. De gør alt hvad de kan for at komme til at ligne de modeller de ser rundt omkring.

På mange tøj hjemmesider er deres plus size modeller egentlig en helt normal person, der ser helt normal og flot ud. En spiseforstyrrelse starter ofte ”bare” som en slankekur hvor vedkommende ønsker at tabe sig en lille smule. Men får spiseforstyrrelsen rigtig fat i en er den livsfarlig. Dem der bliver ramt af en spiseforstyrrelse vil gøre alt for at blive tynd. De vil gerne accepteres af samfundet og føler den eneste måde de kan blive det er ved at blive tynd.

Men anoreksi og bulimi er ikke for sjov. Det er dødelige sygdomme. Anoreksi og bulimi er ikke en trend, anoreksi er at sulte sig selv, overmotionere, lyve og meget andet. Mange unge med anoreksi bliver også afhængig af diverse slanke piller og sågar også afføringspiller. De piller er farlige, fordi kroppen bliver afhængig af dem, især afføringspillerne. Kroppen bliver vant til at tage dem og arbejder derfor ikke selv på at fordøje maden ordenligt. Kroppen bliver vant til at pillerne gør arbejdet for den. Derfor er det vigtigt at hvis man er blevet afhængig af dem skal man kontakte sin læge når man skal stoppe med dem. Kroppen er blevet så afhængig at man skal trappe ud af pillerne. Det går ikke bare at stoppe fra den ene dag til den anden for det kan kroppen ikke finde ud af.

Da jeg havde anoreksi var ønsket om at tabe mig så stort at det overskyggede alt andet i mit liv. Jeg kunne ingen ting andet end at være der hjemme eller ude og dyrke motion. Jeg løg dagligt om mit madindtag og om min motion. Jeg tog op til 60 afføringspiller om dagen og kunne derfor ikke tage nogen steder medmindre der var et toilet i nærheden. Jeg løb hver dag og nægtede stort set alle former for mad. For mig var det nemmere at tabe 10 kilo end at skulle tage dem på igen. Jeg blev engang indlagt på hjerteafdelingen i Aalborg fordi min læge sagde mit hjerte kunne stoppe når som helst. Men end ikke da stoppede jeg anoreksien, mit ønske om at tabe mig var større end lysten til at leve.

Skønheds idealer er farlige og man skal ikke gå og tro at hvis man ser model tynd ud, har man det godt. De to ting passer sjældent sammen. Skønhed kommer indefra, man kan være nok så tynd men er man ikke et godt og kærligt menneske hvor skøn er man så?

Vores samfund kunne virkelig lære noget omkring skønhed. Det er ikke det udenpå der betyder noget, skønhed bør måles på personlighed og ikke udseende. Jeg tror på alle er skønne på hver deres måde, om man er tyk eller tynd, går med make-up eller ej. Er man ikke god mod andre og i den grad også god ved sig selv bør man ikke være et skønheds ideal.”

Æret nominering til “Årets Blogger”

blog-awards-kopia

 

Jeg har fået den ærede nominering til Rabble Blog Awards 2017!

Det var lidt tilfældigt at jeg faldt over min nominering, som kom fra søde Dina og jeg havde ærlig talt ikke set den komme. Jeg synes at det er et fantastisk koncept som Rabble står bag. Det handler i alt sin enkelhed om at nominere tre bloggere som man synes gør det godt, så de ved det. Det er da at skabe god karma blandt mennesker fra nær og fjern. Min nominering gjorde en god dag endnu bedre! Jeg blev nomineret i kategorien “Modeblog” og konceptet bag Frkmejer.dk er at give mig selv et frirum, men samtidig også et sted, hvor jeg kan være mig selv. Jeg startede det mest for min egen skyld, fordi jeg elsker at skrive og mit mål er simpelt. Hvis jeg kan inspirere, glæde, motivere eller få bare ét menneske derude til at grine, så er mit mål nået. Hvis man besøger min lyserøde blog, kigger rundt og man havde det hyggeligt, så er mit mål blevet indfriet. Jeg håber, at ved at vise min såkaldte “modern vintage”-stil frem og skrive indlæg om alvorlige emner, sjove historier og putte en masse selvironi ind i, så inspirerer det nogle andre til at turde være sig selv. Min personlig stil er excentrisk, farverige og uhyre feminin. En stil som har taget mig mange år at nå og jeg er ikke længere bange for at vise den lange vej til at blive Frk. Mejer. Min stil er en blanding af nyt og gammelt, fordi det er essensen af mig selv. Jeg er ung uden på, men jeg min indre ældre dame er så stor en del af mig, så hvorfor ikke hylde hende med vintagefrakker og brocher?
Jeg lærer konstant og hele tiden og min blog er en udviklingsproces, præcis lige som livet er. Derfor er det også vigtigt at min blog rummer elementer af elegance og kvalitet, fordi det er vigtigt for helhedsoplevelse. En blog er jo ikke bare en blog. Det skal sige noget om, hvem man er som person. Tekst, design, billeder og indhold skal give nære relationer og helt fremmede mennesker et indblik i ens personlighed og liv. Jeg tror ikke, at blogs er en døgnflue eller en midlertidig trend. Det er kommet for at blive og jeg synes at det er et ret fantastisk koncept, fordi det giver mig og alle andre bloggere mulighed for at nå andre mennesker og skabe et sammenhold. Så for at runde af, så mange tak for nomineringen og jeg opfordrer alle til at være med. Det er det perfekte skulderklap!

 

Jeg har valgt at nominere disse tre, vidunderlige bloggere:

Livsstilsblog:
Dina fra Dinachristiansen.bloggersdelight.dk. Vi mødte hinanden til et Bloggers Delight event tilbage i november og jeg har fulgt lidt med på sidelinjen. På mange områder er vi hinanden modsætninger, da Dina bruger meget tid i sit træningstøj og jeg bruger det meste af tiden i upraktiske sko og nyder lidt for godt af mit høje stofskifte. Dog er hun en kæmpe inspiration inden for fitness-verdenen. Hun skriver ydermere godt og så tager hun nogle fantastiske billeder! Bloggen er let, overskuelig og vildt inspirerende. Der er alt fra opskrifter, kost-tips og træningsguides – men ikke på den der fanatiske måde, på den hyggelige måde, hvor alle kan være med!

Modeblog:
Simone fra Simonekronborg.dk. Vi mødte også hinanden til Bloggers Delight eventet. Vi var der begge alene, så derfor faldt vi hurtigt i snak og følger hinanden på alle de sociale medier. Sådan en hyggelig støtte og inspiration. Simone har en virkelig fantastisk blog, som er sofistikeret, hyggelig og så er hun branddygtig til at tage gode billeder, som jeg ved er blevet tænkt ned til mindste detalje. Hun er med på den seneste trend og kender alt til de store, worldwide trends som dukker op. Der er sådan et “internationalt” præg over både blog og instagram, fordi det på en eller anden rækker ud over de danske grænser og jeg ville slå ihjel for at have et klædeskab og det samme makeup-bord som Simone. Samtidig er hun nede på jorden og en skøn pige, så hendes blog er et kig værd!

Skønhedsblog:
Mia fra SortPastel.dk. Jeg kender ikke Mia personligt, men wow for en blog! Det er kvalitet uden lige og designet er til at råbe hip hip hurra for! Det er en blog der giver inspiration til makeuppen på flere planer, da det både er produkter og looks. Den er personlig og jordbunden, fordi det er ærligt. Mia er ligesom jeg også tiltrukket af alt med pastelfarver og blomsterprint, så allerede der var jeg jo solgt. Ordet “frirum” er Mias egen beskrivelse af bloggen og jeg synes at det passer perfekt, fordi at have en blog, handler om at skabe et frirum. Der er plads til kreativitet og til at eksperimentere, så hvis man har brug for inspiration til makeup og skønhed, så skal man hoppe ind og tage et kig.

 

I kan stemme på jeres yndlingsblogger ved at sende en mail til info@rabble.com


Rabble er et samlingssted for kampagner og rabatkoder på nettet, og Rabble elsker bloggere! Derfor ønsker de at kåre årets bedste blogger indenfor tre kategorier; mode, skønhed og livsstil. Er du blevet nomineret? Registrer dig ved at blogge om det og inkludere denne fodnote! Du finder mere information omkring reglerne og en superfin badge på Rabbles blog: http://rabb.la/rabbleblogawards-dk.

“Undskyld, hvorfor et helt skab udelukkende til det?”

Et helt skab til hvad for noget? Altså ret skal også være ret, så der var også andre ting i skabet, men da jeg boede i Odense, der havde jeg viet et (lille!) skab til alle mine vaser. For selvom at jeg kun jonglerer med tre styks på billederne, så har jeg et hav af dem. Jeg tror at vi alle har en eller anden ting, som vi samler på i de forskellige områder. I makeuppen samler jeg på læbestift (surpriiisse) og i indretningen er det hovedsagligt vaser.

Mine veninder kiggede på hinanden med forvirring i øjnene, da de kom hjem til mig en af de allerførste gange. Jeg tror, at jeg lige skulle hente nogle servietter og åbnede derfor skabet som indeholdte alt fra servietter, duge, vaser, lys og stager. Jeg kunne se smilene vende sig opad ret hurtigt og med det samme blev der sagt “Ej, Louise, det mener du bare ikke!”, fordi til trods for at jeg gang på gang bliver refereret til som den gamle dame, så tror jeg alligevel at jeg overrasker med, hvor gammel og husmoderlig jeg rent faktisk er. Men det største grin kom da jeg i ramme alvor sagde “Jamen, hvor skal jeg ellers have alle mine duge og vaser henne?”
Det samme gjorde min brors kæreste, som slet ikke kunne forstå, hvordan jeg dog kunne fylde et helt skab op og inden hun havde mødt mig, så har hun nok forestillet sig en gammel dame.

 

Måske er det fordi at jeg er vokset op med diverse skabe, skænke og små skuffer var proppet op med nips og ting, så selvfølgelig var det da en given selvfølge at have et sted til det. Jeg tror også, at jeg glemte i et kort øjeblik af forargelse og dyb forvirring, at ikke alle studerende og nyligt udflyttede på 21 år vælger at prioterere skabsplads udelukkende til det. Jeg er nok bare så gammeldags, at mens andre ønskede sig sjove gaver til diverse fester, så valgte jeg til mit studentergilde at ønske mig nogle af de gode boligting. Jeg tror, at noget af det jeg fik indsamlet var omtrent fem vaser, diverse Kählerhuse, Magretheskåle og en Peugeot peberkværn, fordi sådan havde min mor fået af min morfar og den holder endnu. Det virker måske så kedeligt for mange, men jeg elsker det og selvfølgelig skal der vies opbevaringsplads til det. Fordi det er måske også lidt voldsomt igen at fylde en lejlighed på 54 kvadratmeter op med et hav af vaser og det var måske også lidt synd for min daværende kæreste, hvis han skulle manøvre sig rundt omkring alt det hver gang. Dog sagde han ved min udflytning: “Hvad med alt det der nips og Kähler, er det virkelig alt sammen dit?” Men ja, utroligt nok så var det og det havde jeg alt sammen bragt hele vejen til Odense og nu står meget af det sikkert i opbevaring, men bare at skulle udvælge vaserne til mit lille værelse var heller ikke en nem opgave. 

Hver jul og fødselsdag står der også der også minimum én ny vase på ønskelisten, men det er bare sådan en hyggelig ting og jeg må håbe, at jeg finder en som er vældig glad for at give blomster, for der er da alligevel et par at vælge imellem. Jeg tror også meget, at det handler om, at jeg føler at det er med til at skabe hyggen. Det behøver ikke at være mærkevarer, jeg elsker også genbrugsfund og ting fra Søstrene Grene, men bare det, at der er hyggeligt i krogene. Dog skal det siges, at jeg på mange områder også er ret minimalistisk, så det er sådan, at der står noget alle vegne og de ting som er fremme, de er nøje udvalgte!

Det ligner umiddelbart også at vasen på det første billede har fortalt en mægtig joke, men det er bare fordi mit bedstemor hjerte bliver fyldt op med glæde og så måske også en lille snes angst for om jeg nu skulle tabe en af dem. Ej, det ville gøre ondt helt inde i sjælen da!

“To choose or not to choose this vase, that is the question.”
Det ligner lidt, at jeg har valgt at reenacte Hamlet, men altså hvor makabert er det ikke lige at vælge et dødningehoved, så jeg har lige nyfortolket den del af stykket og udskiftet med en Royal Copenhagen Mega Musel med en lyserød kalanchoe i. Det havde da givet stykket lidt mere kant og skabt en lidt hyggeligere stemning på The Globe Theater! Just saying.

God mandag aften!

2017-05-08-19-23-15

 

2017-05-08-19-21-34

 

   

How to: Frk. Mejers signature cateyes…

Jeg har jo snakket mange gange om, at jeg altid laver mine cateyes og nu ville jeg prøve at lave en lille mini-guide til, hvordan at jeg gør det. Det er virkelig simpelt og jeg går sjældent ud uden at have min eyeliner på. Dog har det taget mig mange år at finde den rette eyeliner. Jeg har prøvet kohl, filtpen, 100 forskellige liquids og endda MACs Gel Liner med tilhørende pensel, men de har varieret meget og de første mange gange, så lignede den en brækket arm. Svinget var forkert, jeg fik trukket det ud på en underlige måde og de var evigt og altid skæve, som i helt latterligt og tragikomisk asymmetrisk. Det var kun de dage, hvor jeg havde god tid og havde tid til at blive halvhysterisk, tage en breather og vende tilbage med is i maven, at jeg orkede at lave dem. Så det er først indenfor de sidste to år faktisk, at det blev en fast del af min rutine og jeg kan, på en god dag, lave dem på omkring 7 minutter. Det er hvis alt spiller og at jeg bare nailer den. Jeg har nu fundet en rigtig god eyeliner og det gør altså halvdelen af arbejdet, så det er nok noget med at prøve sig lidt frem, men jeg er tilhænger af E.L.F Cosmetics som ovenikøbet af billig, for jeg bruger jo en del eyeliner.

I må meget gerne (som i meget gerne) komme med respons – godt og dårligt, så jeg kan forbedre mig og også gerne komme med forslag til mini-guides, som i vil se.

 

1. Jeg starter altid ud med at have gjort det meste af looket klar, for hvis det nu skulle være at de var besværlige, så har jeg lidt ekstra tid til at fokusere på min eyeliner. Jeg har aldrig noget på øjenlåget ud over eyeliner i hverdagene, så der er højest noget foundation eller lidt pudder på.

1. Jeg starter altid ud med at have gjort det meste af looket klar, for hvis det nu skulle være at de var besværlige, så har jeg lidt ekstra tid til at fokusere på min eyeliner. Jeg har aldrig noget på øjenlåget ud over eyeliner i hverdagene, så der er højest noget foundation eller lidt pudder på.

2. Jeg tegner den første streg ud mod øjenbrynets afslutning og kører dem lidt opad. Jeg plejer at starte helt yderst på øjenvippekanten og fører eyelineren op i en lige linje. Det gør ikke noget, at den ikke er helt perfekt, for det rettes til senere.

2. Jeg tegner den første streg ud mod øjenbrynets afslutning og kører dem lidt opad. Jeg plejer at starte helt yderst på øjenvippekanten og fører eyelineren op i en lige linje. Det gør ikke noget, at den ikke er helt perfekt, for det rettes til senere.

3. Herefter starter jeg eyelineren ude fra det yderste punkt og trækker den ind i én bevægelse. Jeg trækker først eyelineren ned i en lige bevægelse (så det danner en trekant) og svinger herefter op i en glidende bevægelse, så der kommer en naturlige bue. Jeg synes personligt, at det er lettere i én bevægelse, fordi det giver et mere naturligt buk eller sving. Det kan nogle gange være godt at vinkle makeup-spejlet, så man får det lidt nedefra. Jeg kigger altid ned mod mit spejl, for så er det lettere at skabe hele linjen og finde det naturlige sted at starte buen.

3. Herefter starter jeg eyelineren ude fra det yderste punkt og trækker den ind i én bevægelse. Jeg trækker først eyelineren ned i en lige bevægelse (så det danner en trekant) og svinger herefter op i en glidende bevægelse, så der kommer en naturlige bue. Jeg synes personligt, at det er lettere i én bevægelse, fordi det giver et mere naturligt buk eller sving. Det kan nogle gange være godt at vinkle makeup-spejlet, så man får det lidt nedefra. Jeg kigger altid ned mod mit spejl, for så er det lettere at skabe hele linjen og finde det naturlige sted at starte buen. Det er også altid en god ide at støtte fingrene op ad ansigtet eller holde armen på en fast overflade, så man har en steady hand.

4. Så ender det med at se sådan her ud og på billedet ser de lidt skæve ud, men frygt ej, de var slet ikke så skæve og samtidig kommer udfyldnings- og rettefasen nu. Jeg begynder langsomt at fylde eyelineren ud, så det hele bliver smukt og sort. Jeg retter vingerne så de ser lige ud og får fyldt dem helt ud. Denne her proces er som regel den der tager længst tid. Patience is a virtue, my dears!

4. Så ender det med at se sådan her ud og på billedet ser de lidt skæve ud, men frygt ej, de var slet ikke så skæve og samtidig kommer udfyldnings- og rettefasen nu. Jeg begynder langsomt at fylde eyelineren ud, så det hele bliver smukt og sort. Jeg retter vingerne så de ser lige ud og får fyldt dem helt ud. Denne her proces er som regel den der tager længst tid. Patience is a virtue, my dears!

 

2017-05-04-10-04-28

5. Tadaaaa! Sådan her ender min eyeliner med at se ud. I like it big and chunky. De må nemlig gerne kunne ses og jeg kan bedst lide et lidt voldsomt cateye, som ikke nødvendigvis bliver helt lille-bitte og spidst ude i enden. Der må godt være lidt fylde og lidt kant. Herefter er det bare at smække noget mascara på og eventuelt rette det sidste til med en (meget forsigtig!!) vatpind og lidt concealer.

 

2017-05-04-10-16-22

6. Så ender looket med at se sådan her ud. Det varierer lidt mellem ét eller to lag mascara, alt afhængig af, hvordan det lige tager sig ud. Og as always så afslutter jeg hele mit look med læbestift, for det føles ikke som et rigtigt look før, at den er kommet på plads!

Products used for the cateyes iiiiiisssss…

Et manifest til ære for stolthed, selvros og et klap på skulderen…

tumblr_oj2trrq67z1txg447o1_400

Det har altid været lidt af en svær opgave at gøre nok til, at jeg var stolt af mig selv. Jeg har altid haft tårnhøje forventninger til mig selv og al det pres som jeg har følt gennem livet, har hovedsagligt været mit eget. Presset for at få gode karakterer, presset for at se smuk ud og presset for at være god nok. Jeg har sjældent sat mig ned midt i det hele og sagt “Hold kæft, hvor er jeg stolt af mig selv. Jeg gjorde det bedste jeg kunne.” og selv da jeg fik 12 til eksaminerne i gymnasiet, så trak jeg altid lidt på skuldrene og tænkte “Det kunne du sagtens have gjort bedre”, men bedre end hvad? Bedre end den allerede højeste karakter? Bedre end den ene lille ting de påpegede som konstruktiv kritik og hvad med al den ros, som bare forsvandt ud i det blå, fordi jeg havde for travlt med at tænke på, at jeg stadig ikke havde levet op til mine egne forventninger?

Jeg har længe ikke vidst, hvad jeg har skulle gøre for at være god nok eller hvilke opgaver jeg skulle indfri til perfektion, før at jeg ville klappe mig selv på skulderen. Jeg har ikke kunne fokusere længe nok på alt det gode som jeg præsterede, så jeg fik ikke taget det med mig videre. Jeg dvæler sjældent ved ting og det gælder også alt det gode. Det er først inden for det sidste stykke tid, at jeg flere gange har ytret “Jeg er stolt af mig selv” og det var både sagt i enrum, men også mens jeg har snakket med nogle andre. For ved I hvad? Jeg er faktisk ret stolt af mig selv. Jeg knokler og jeg forsøger altid at gøre det bedste. Jeg gør en masse gode ting og jeg laver en hulens masse fejl, men til trods for det, så har jeg meget at være stolt af. Jeg udvikler mig hele tiden og jeg kan mærke, hvordan at jeg reflekterer over ting på en anden måde. Jeg kan tydeligt mærke mine fremskridt og karakterræset på universitetet har været en sej kamp. Dog har jeg stadig lyst til at få de to-cifrede karakterer, men så længe at jeg har gjort mit ypperste, så er jeg glad og stolt af det. Jeg er stolt af at kunne tage imod konstruktiv kritik også selvom at det er hamrende svært ikke at gå i forsvarsposition, men ikke desto mindre, så lytter jeg til, hvad der bliver sagt. Jeg sluger kameler og jeg er glad, når jeg har sagt noget i undervisningen eller afleveret et godt stykke arbejde.

Jeg er stolt af, at jeg altid forsøger at lære noget af en situation og til trods for at blive slået ud engang imellem, så vender jeg altid tilbage igen. Jeg har været nede at vende et par gange, men jeg sidder her i dag og jeg kan reelt sige, at jeg er glad og stolt. Glad helt ned i maven og glad for at være, hvor jeg er og have lov til at drømme om fremtiden. Glad for at kunne mærke mig selv igen, for det er lang tid siden, at jeg har haft mulighed for det og glad for at kunne bruge tid på mig selv. Det har givet mig så meget at være mig selv igen og jeg begynder efterhånden at finde en ro. Den er der langt fra hele tiden, men jeg kan mærke, hvordan det hele begynder at give lidt mere mening. Jeg er begyndt at lære mig selv at kende igen og finde ud af, hvem jeg er og hvad jeg ønsker, drømmer, håber og tror på. Vigtigst af alt, så giver jeg mig selv lov til at være stolt af det som jeg gør. Fordi det er sjældent efterhånden at vi virkelig tillader os selv at være stolte og at vi i et kort øjeblik nyder rusen af at have gjort noget, som var tilfredsstillende. Det er så sjældent at vi tager andres ros ind og at vi roser os selv, for det er der intet i vejen med. Det føles så dejligt at kunne sige det til sig selv i ny og næ. Det er også dejligt at kunne sige det til andre, men det er altid nemmere at rose nogle andre end at rose sig selv.

 

Jeg har mange mål her i livet og jeg tror på, at nogle af dem nok skal gå i opfyldelse og de andre bliver justeret løbende gennem livet. Nogle mål forsvinder til fordel for andre retninger og nogle vil måske aldrig blive opnået, men så længe at jeg kan være glad og stolt over de mål, som jeg rent faktisk opnår, så er jeg nået rigtig langt. Jeg har allerede opnået en del ting i mit korte liv. Jeg er allerede nået så langt, at jeg endelig kan anerkende mig selv for nogle af de gode ting som der sker eller som jeg gør. Nogle gange er det svært, fordi skyerne er grå og alting føles besværligt, men de dage har vi alle og det er vigtigt at gøre plads til dem. For hvis ikke, at vi har de dårlige dage indimellem, hvordan ville vi så kunne opdage de gode? Det handler nok mere om, hvordan man tackler det negative og at kunne give sig selv lov til at være irrationel, præcis som at man også skal give plads til alt det positive.

A vintagecoat from the 1960’s…

Denne smukke frakke var det første jeg fik øje på, da jeg deltog i KBH Vintagemesse. Det var det første jeg prøvede og noget af det første jeg forlod. Jeg havde set prismærket med de 650 kr og den søde dame fra Vintage Divine havde allerede rost mig. Den passede perfekt. Da jeg fik den på, så var det som om at blive krammet og den var så utrolig varm og hyggelig at have på. Jeg blev med det samme forelsket, men alligevel hang jeg den tilbage i første omgang. Da vi havde gået et par runder og mast os forbi de mange mennesker, så tjekkede jeg, at min frakke stadig hang der og jeg havde aftalt med mig selv, at hvis den hang der, når vi gik forbi efter runden i Lille Vega, så ville jeg købe den. Da jeg kom tilbage, så jeg en anden pige stå og kigge på den. Hun tog fat i ærmet på den og lod fingrene glide over den cremefarvede Mohair frakke, i det hun havde givet slip gik jeg stilfuldt men lettere panisk over og fik fat i min frakke.

Jeg fik den med hjem og jeg købte til og med en broche, som jeg påsatte kraven af kaninpels og jeg håber at finde en muffedisse i samme pels engang i fremtiden. Den er så old-school og med det samme at jeg får den på, så føler jeg mig som en kvinde. Den giver et helt særlig kick af femininitet og elegance, som man ikke kan finde i de nyere modeller. At den er A-line og er simpel, men samtidig elegant, så var jeg solgt. Jeg troede ikke at jeg ville nå at få brugt den ret meget, men med det danske vejr, så har jeg alligevel fået luftet hende en hel del og sikke smuk jeg føler mig.

Man kan finde mange gode fund og inspiration hos Vintage Divine på deres hjemmeside, facebook og instagram.

 

2017-03-26-17-54-33
2017-03-26-17-55-13

2017-03-26-17-55-22

 

Alternative bud på jakke (og et par lidt mere sommerlige):

Her // Her // Her // Her