Spiseforstyrrelsen

Fra anoreksi til bulimi…

16. august 2017

Post-London billede af mig. Det var nogle måneder efter, at jeg var kommet hjem. Håret blev farvet brunt. Jeg har desværre ikke så mange, fordi jeg har slettet dem i den periode og ellers tog jeg ikke ret mange billeder. 57 kilo +/-

 

Det her er så anden del af fortællingen om min spiseforstyrrelse og jeg ved ikke endnu, hvor mange dele, som den kommer op på, men det tager vi lidt som det kommer. Jeg lover, at det ikke bliver en million. Har man ikke læst første del eller vil man gerne lige kigge på den igen, så kan man læse den her.

Studentertiden var kun lige begyndt og jeg havde det fantastisk. Det var skønt at være færdig med gymnasiet og alle festerne, de glade mennesker og stemning var perfekt. Jeg havde planlagt, at jeg skulle rejse til London i mit sabbatår og arbejde. Planen var først et år, men jeg opdagede hurtigt, hvor dyrt og besværligt det var. Jeg kunne leje mig ind hos tre andre, danske piger i et hus, hvor lejeperioden var på seks måneder. Det passede mig fint med lidt kortere tid, i det mindste kunne jeg komme af sted. Min appetit var røget helt i vejret og jeg lavede stort set ikke andet end at spise inden, at jeg drog mod England. Jeg undrede mig, men tænkte at det nok handlede om stress og at være spændt. Det var jo et stort skridt og en stor drøm for mig. Dog undrede det mig, at jeg ikke kunne græde. Jeg, som græder hele tiden, kunne ikke græde over at rejse væk og heller ikke, da jeg sagde farvel til gymnasiet. Jeg gik bare at ventede på, hvornår det kom. Selv da jeg sagde farvel til mine forældre, da de tog hjem fra London, så græd jeg i to sekunder og så skete der ikke mere.

London var ikke sjovt på nogen måde. Jeg havde problemer i det hus, hvor jeg boede og det var svært at være fire piger, som er så forskellige. Det var også svært for mig hele tiden at skulle være rundt om nogle andre, som jeg ikke rigtig kendte og jeg følte mig meget presset. Det var så ufatteligt svært at finde et arbejde til trods for at alle steder søgte, men London har en million processer inden og man er ofte på “trial”, så de kan få gratis arbejdskraft i en dag eller to og så hører man aldrig fra dem igen. Jeg følte mig så ensom og jeg havde alt for meget tid, så jeg var hjemme i huset og jeg lavede mad. Mad, mad og atter mad. Jeg lavede mad, spiste mad, tænkte på mad og spiste lidt mere. Jeg havde et hul i maven, som nægtede at blive fyldt uanset, hvor meget jeg proppede ned i det. Jeg brugte mine få penge på at købe ind til mad og jeg spiste det hele, fordi det ville være synd at smide ud. Der var bare ingen stopklods og når jeg så ringede grædende hjem, så spiste jeg før, under og efter. Det var umuligt at se tv eller en serie uden at jeg spiste. Jeg kunne ikke åbne en pose mandler uden at have spist dem alle sammen på 10 minutter. Jeg blev aggressiv og irritabel, hvis de andre forstyrrede mig midt i min spisning eller ikke gik, så jeg kunne spise i fred. Jeg følte det enormt skamfuldt, fordi jeg godt viste, at det var lidt overdrevent, så derfor gemte jeg det.

Jeg fik et endeligt et arbejde i London. Jeg arbejdede i Zara på Regent St. og jeg kunne ikke klare mere end en uge. Jeg græd inden, at jeg skulle på arbejde og når jeg gik derfra. Det var så upersonligt og jeg tjente 54 kr i timen. De hundsede rundt og jeg blev kastes ud i alt for meget uden optræning. Jeg kunne ikke få noget til at køre rundt, men alligevel følte jeg ikke, at jeg kunne tage hjem. London havde været min drøm i så mange år og alle vidste det, så det ville være pinligt ikke at kunne klare det. Jeg holdt kun to måneder i London, fordi jeg blev nødt til at sluge min stolthed og komme hjem igen. Min spisning havde sat sig på kroppen og jeg havde taget mere end 10 kilo på. Jeg nærede et stort selvhad, men alligevel kunne jeg ikke stoppe med at proppe mad i munden. Det var umuligt for mig og jeg følte mig afhængig. Jeg havde tabt al kontrol og det var det værste. Mig, som er så vant til at være kontrolleret, reflekteret og have styr på alting. Nu sad jeg grædende på gulvet med slikpapir rundt om mig og en Snickers under hovedpuden, fordi jeg skammede mig, men jeg kunne ikke lade være. Jeg så ikke frygtelig ud og de 10 kilo passede sikkert fint på min før lidt for tynde krop, men jeg hadede det. Jeg kunne mærke mine lår, når jeg gik og jeg kunne ikke længere se mine hofteben. Jeg kunne ikke længere passe en str. 34/XS og øv, hvor gjorde det ondt. Al den “kærlighed”, som jeg havde haft før var forsvundet og nu stod jeg 10 kilo tungere, sulten og ked af det.

Min beslutning om at forlade London kom i kølvandet på, at jeg godt vidste, at der var noget galt. Jeg var begyndt på de naturlige afførringsmidler, fordi min mave var helt i udu, men jeg tog langt flere end det, som stod på pakken. Hellere sidde med koldsved og jagende mavesmerter end ikke, fordi måske tabte jeg mig bare en lille smule. Det var også i London, at mine første opkastninger begyndte. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af det, men jeg overskred i den grad min egen grænse, da jeg fandt mig ude på badeværelset med to fingre i halsen og en hånd bankende ind mod maven i et desperat forsøg på at få maden op igen. Det var det, der gjorde at jeg tog hjem. Jeg fik arrangeret en ny housemate, som tog min plads og en uge efter sad jeg på flyet hjem til Danmark. Jeg var knækket helt ind i det inderste og jeg var så ked af det. Det hele havde været en skuffelse og jeg hadede, at det ikke var gået efter mit hoved og jeg hadede om muligt min krop endnu mere. Jeg var bange for, hvad andre ville mene og tænke, fordi man kunne sagtens se, at der var kommet et par kilo ekstra på.

Mine opkastninger fra London var kun lige begyndt og mens jeg prøvede at acceptere mig selv og samtidig hade alt ved min krop, så indgik jeg den værste pagt i mit liv. Jeg lovede mig selv, at jeg kun ville kaste op, indtil at jeg var nået til en målvægt og jeg havde det godt igen. En pagt, som aldrig fungerede og et løfte, som jeg ikke kunne holde. Det er så farligt, fordi det skaber en afhængigshedsfølelse og en misforstået tryghed. Jeg var gået fra en startede anoreksi til Binge Eating Disorder (BED) og nu stod jeg i en eller anden begyndende form for bulimi. Jeg spiste stadig alt for meget, men min nye løsning var jo netop at kaste det op. Jeg gik rundt i en konstant tåge af tristhed, mavesmerter fra afføringsmidlerne og binging/purging. Mit liv indeholdte ingenting udover det. Jeg havde intet at tage mig til, fordi jeg stadig havde sabbatår og hvad skulle jeg så? Jeg var overladt til mine egne tanker 24/7, jeg havde intet skema og al kontrol var forsvundet. Jeg var panisk og træt.

To be continued…..


Har man spørgsmål kan man enten skrive dem i kommentarerne eller skrive til mig på frkmejer@gmail.com, så svarer jeg så godt, som jeg kan. Pas på jer selv.
*Binging/Purging betyder at man overspiser, nogle gange så meget, at man lige er ved at kaste op og purging er når man kaster det op. 

The outtakes

Pictures that did not make the cut #2

14. august 2017

Jeg tror, at jeg brugte solide ti minutter på at grine af det første billede herunder, som er fra lingeri-shootet og der var hovedsagligt mange gode, men det her tager simpelthen prisen for mest åndssvage billede længe. Jeg tror, at jeg fik øje på noget, som lignede en edderkop og min reaktion er tydeligvis at gemme mine bryster væk og så lave en form for battle-face. Der var ikke nogen edderkop, men kameraet nåde at opfange min umiddelbare reaktion. Jeg elsker at kigge min kamerarulle igennem efter et shoot, fordi ud af de fem-syv gode, som jeg smider på bloggen, så er der langt flere dårlige.

I denne omgang er der fra LingeriGarden PartyDash of Colour og Pink Dreamy Dress.

Enjoy!

The “Stay-gone-you-filthy-itsy-bitsy-spider-you-ain’t-getting-none-of-this” picture
2017-08-05-12-08-03

The “Is-the-sun-ever-coming-back-or-is-this-sunhat-not-necessary?” picture

2017-07-04-10-14-16

The “Ohh, I-almost-lost-my-hat-but-I-am-still-looking-fly-as-heck” picture

2017-07-04-10-18-00

The “Wind-is-blowing-hair-and-hands-everywhere” picture

2017-07-30-15-08-46

Stjæl Stilen

OOTD: My pink dreamy dress…

13. august 2017

Jeg har ledt og ledt efter en 50s inspired kjole i sart lyserød, som havde et lille ærme og boatneckline. Jeg har drømt om den og visualiseret den i godt og vel et år nu, men jeg har ikke kunne finde noget. Den hang i H&M og har et subtilt 3D mønster, som minder lidt om påsyede blade. Da jeg så den første gang, så lod jeg med vilje være med at prøve den, fordi min konto ikke havde indregnet en kjole til 400 kr. Det er ikke dyrt, men jeg holder snart fødselsdag og jeg havde en eller anden ide om, at jeg måske skulle tænke mig lidt om på pengefronten i denne måned. Den tanke varede lige til 2. august, så måske ikke point for udholdenhed lige der. Jeg kom ind i H&M igen, fordi jeg alligevel lige skulle se, om den nu hang der i min størrelse endnu og det gjorde den heldigvis. Så derfor måtte jeg naturligvis prøve den på også selvom, at jeg godt vidste, at jeg så ville købe den. Jeg kender H&Ms snit og tøj godt nok til at vide, hvornår noget er en 50/50 for fashionfail eller fashionista og hvornår noget bare er 100% fashionabelt, så snart lynlåsen lynes op.

Jeg har altid fået en ny kjole til min fødselsdag lige siden, at jeg var en lille pige. Det er ikke just endnu, men først d. 27. august, men always think ahead. Jeg husker tydeligt, at jeg blev vækket og på gulvet havde min mor syet det fineste sæt tøj til mig. Det er en tradition, som jeg stadig holder og det giver mig en god undskyldning til at købe mere tøj end i forvejen. Jeg har jo ikke rigtig brug for nye kjoler, men der er altid plads til en til. I det jeg trådte ind i den og lynede den op, så vidste jeg godt, at jeg ville tage den med hjem. Jeg havde egentlig en plan om at gå hjem og hente den pose med brugt tøj, som skal til H&Ms Recycle Bin, så jeg kunne få en voucher, men jeg turde ikke slippe den eneste i min størrelse. I stedet blev det til en reward fra H&M Club og med 20% af denne skønhed, så gav jeg mig selv denne kjole til kun 320 kr. Okay, det endte med 520 kr, fordi jeg også fandt en anden smuk kjole og en clutch, men treat yourself right? Og jeg har fødselsdag i snart, men selvom, at jeg i realiteten allerde har en fødselsdagskjole til min Great Gatsby fest, så skal jeg jo også have en til selve dagen? Ikke?

Jeg har valgt at matche det lyserøde med rød og jeg gør det kun fordi, at jeg synes kjolen kan bære det. Jeg er ikke så god til pink/lyserød-kombien, men med røde negle, røde læber og min elskede, røde Marc Jacobs clutch, så bliver looket så fint. Skoene med glimmersålen er set før fra mit Elle Style Awards-look og der er ikke ret mange tilbage, så der skal man være hurtig!

Oh well, what’s done is done og jeg synes selv, at den er ret så smuk!

20615338_10213931658185698_1247903525_o

20616472_10213931722787313_1114419969_o

20623646_10213935629484978_375829794_o

20615541_10213931721667285_37337134_o

20615267_10213931721707286_2022763910_o

20622670_10213931532982568_1592248631_o

Want the look?
The Dress – H&M, måske kun i forretninger lige nu, snart på hjemmesiden?? // Alternative no. 1
The Shoes – The Exact Shoes // Alternative no. 1
The Bag – Alternative no. 1 // Alternative no. 2
The Lips – The Exact Colour // Alternative no. 1
The Nails – The Exact Colour // Alternative no. 1

 

Personal

Gode tider og et nyt kapitel for Frk. Mejer

11. august 2017

 

 

Der er sikkert nogle, som har opdaget at bloggens udseende har ændret sig og at det hele ser lidt anderledes ud. Det er der en god grund til, da jeg har rykket fra Bloggers Delight og nu er en del af Bloggers Point. Jeg har startet et nyt kapitel og er et lille skridt tættere på min drøm, som er at kunne leve af bloggen og at fortælle jer mine pinlige, sjove, sårbare og fashionable historier. Jeg er nemlig blevet tilbudt at blive Elite-blogger, så jeg er en fast del af Bloggers Points team og jeg er rigtig stolt af den titel. Der kommer ikke til at blive ændret på noget for jer læsere, da bloggens indhold vil være det samme som før, men ja, udseende og nogle småting har da ændret sig en lille smule. 

Jeg drømmer om, at “Frk. Mejer” kan blive noget større en dag og at jeg virkelig kan leve af det. Lige nu har jeg endnu et studie og et langt liv foran mig, men drømmen er, at der er nok læsere og at jeg kan blive ved med at blive inspireret til at udleve min største passioner, som er mode og skrivning. Jeg har altid været tilfreds med tidligere blogplatform, men jeg fik tilbudt en mulighed, som jeg blev nødt til at prøve af og jeg kunne mærke, at det føltes rigtigt. Jeg forsøger altid at holde fast i mig selv og mærke efter helt ned i maven. Det er stort for mig og jeg er faktisk ret stolt af mig selv. Der er mange gange på universitetet, hvor jeg har oplevet nederlag og ikke kunne opnå de karakterer, som jeg gerne ville, men til gengæld så har jeg allerede opnået nogle gode øjeblikke i blogsfæren. Det giver mig blod på tanden og det giver mig også et praj om, at jeg faktisk er på rette vej og at hvis jeg bliver ved, så bliver det bedre og bedre. Jeg har nået en milepæl og jeg er stolt. Jeg har taget mig allerførste reelle skridt ind i en mere seriøs blogverden og jeg ved ikke, hvordan jeg kommer til at udvikle mig fra her. Jeg ved bare, at jeg gerne vil dele hele den rejse med jer. 

Af hjertet tak og nøj, hvor er jeg stolt. Velkommen til et nyt design og platform, men det er stadig den samme twentysomething, overdressed frøken med den let forargelige, følsomme 80-årige sjæl, som sidder bag tasterne. 

#ærligtalt

Er det mandag?

9. august 2017

2017-08-04-16-52-59

Jeg tror ikke at klokken var blevet mere end 9.03 før, at jeg allerede havde lyst til at begrave mig under dynen igen. Det var bare en af de dage, hvor alt gik galt og ingenting ville gå efter min plan.

Jeg vågnede om natten for at gå ud at tisse, men i mit halvsovende stadie fik jeg væltet et glas ned af min kommode, i det jeg fumlede efter kontakten. Lyset var langt mere voldsomt, så ondt i øjnene og et glas som ramte min fod. Jeg fik bakset mig ud på badeværelset med en kimono på kun den ene arm, fordi hvis nu nogen var oppe og fik bakset mig ind igen med en øm fod og fyldt med brok. Jeg vågnede ved at min alarm gik af, men jeg kunne kun høre den voldsomme vibration og irriterende tone, men den lå ikke, hvor den plejede. Jeg havde glemt, at den sad i oplader, så jeg skulle ud af sengen og op at stå for at få fat på den lidt for larmende telefon. Jeg trak telefonen med oplader dinglende efter sig med i sengen og fik trykket snooze en milliard gange. Jeg har ferie, så jeg prøver mest af alt at få en eller anden rytme tilbage inden uni begynder igen. Da jeg endelig stod op ved en 8-tiden, så blev jeg ramt af en bølge af morgenkvalme. Jep, morgenkvalme og det er ikke fordi, at jeg har en lille mini-me i maven, fordi så ville den have været der siden for evigt. Jeg er forbandet med morgenkvalme 5 ud af 7 dage om ugen. Jeg ved altid, at det går over, så det er bare noget med at power-through – nogle dage lettere end andre. Så mens jeg sad der med kvalme op til begge øre og en ide om, at det nok ville hjælpe at få lidt makeup på og komme i gang, så ringede det på døren. Jeg måtte åbne i min meget korte kimono, mit morgen-troldehår og med et ansigt, som kun havde påmalet ét øjenbryn, fordi jeg ikke var nået længere. Behøver jeg at forklare postbudets forvirrede udtryk? Nej vel? Han skulle lige aflevere nogle pakker og dem havde han så sat midt på gulvet og efter at have scannet dem, så sagde han: “jamen, du tager dem bare”, så der måtte jeg forsøge ikke at løfte mit ene påmalede øjenbryn i et “come on, dude”-blik, men here I go. Jeg valgte så at sætte mig på hug i en underlig stilling, fordi jeg havde ikke engang nået at få trusser på og den kimono er altså ikke til at bukke sig forover i. Så der sad jeg på hug, ét øjenbryn og kvalme, men jeg snuppede pakkerne og bakkede langsomt ind i lejligheden igen, mens jeg mumlede “god dag”

Jeg forsøgte at lægge resten af min makeup, men min øjenbryn kom aldrig til at normale ud og de lignede bare to skovsnegle, som kravlede i hver sin retning. Jeg nåede til det ultimative “oh well”-punkt og embracede dem, da de kun blev værre, jo mere jeg forsøgte. Min eyeliner var også så som så og det eneste jeg tænkte var, at jeg alligevel bare skulle hente en pakke og så til træning senere, så det var ikke så vigtigt. Det var mere princippet og summen af ting, som kunne gå galt.

Jeg kan afsløre, at dagen endte fint. Jeg tog til træning uden at komme til skade og jeg gik direkte hjem i bad og tillod mig selv wellness med ansigtsmaske og fodbad. Jeg slap af med kvalmen og ingen kommenterede mine øjenbryn, så om det var af høflighed eller overbærenhed, så er det jo også fint. Jeg har overraskende mange af sådanne dage og om det så er at skraldeposen går i stykker midt i opgangen eller om jeg sidder fast i dørhåndtaget med mit ærme, så kan jeg altid grine af det, når dagen er overstået. Ting sker og selvom at det kan være lidt svær at holde den muntre tone imens, så slipper ingen af os udenom de dage.

Fashion på SU

Fashion på SU: H&M – One dress, three retro looks under 350 kr

7. august 2017

Jeg har endnu engang skabt tre looks, som ikke behøver at koste ret meget. Denne gang er det faktisk under eller lige omkring de 350 kr. Jeg har selv købt kjolen fra H&M, som kun kostede 179 kr. Den er super fin i mønsteret, men er man til mere pang, så findes den også i en rød udgave. Jeg tænker, at jeg nok skal give mit endelig bud på en styling gennem et OOTD senere hen, men lige nu er der tre bud.

Det ene er et Modern Bohemé look, som giver lidt en chic hippie-vibe. Kjolen passer rigtig godt sammen med guldtoner og derfor har jeg parret den sammen med et guldhårbånd, så man kan lave en fin snoning eller lækre bølger – det er kun fantasien, der sætter grænser. Guldsko og guldsolbriller er også tilføjet, så nogle vil måske mene, at det er lidt for meget guld, men jeg synes at kjolen sagtens kan bære det, fordi den er så sart i farverne. Personligt ville jeg afrunde looket med pow-pink læber og negle.

Modern Bohemé

boheme

Kjole // Hårbånd // Solbriller // Ballerinaer

Det andet look er et Classy & Chic et af slagsen. Det er lidt mere high-fashion og strømlinet, men stadig noget, som man sagtens kan bruge til hverdag. Jeg kunne ikke dy mig, så der også lidt guld at hente her, men muligheden for store øreringe er jo uendelig. Skoene er med spids snude og de meget fashionable sling-backs, som man ser overalt i modebilledet denne sæson. De giver et meget classy twist til det hele og når man runder af med røde læber, så bliver det ikke meget finere end det. Sæt eventuelt håret i en messy-bun for et twist eller en smuk opsætning for et endnu mere strømlinet look.

Classy & Chic

chic

Kjole // Creoler // Sling-backs // Læbestift

Det sidste look er et mere 60’er-Edie-Sedgwick-agtigt look. Det er et fint guld bånd til håret, et par lækre peep-toes og rundet af med en neglelak, som passer til de mørkere blomster i kjolens mønster. Man kunne godt tilføje store øreringe, som Edie Sedgwick var kendt for, et par mod-eyes og nude lips. Jeg er selv ret glad for lige netop dette look og jeg ville helt sikkert selv vælge 60’er-stilen. Skulle man gå all in på det, så kunne man style håret i en Beehive.

Rockin’ Retro

retro

Kjole // Hårbånd // Peep-toes // Neglelak

Personal

Being comfortable in your own skin…. And lingeri

6. august 2017

/REKLAME/ Hunkemöller 

Der var mange ting der gik igennem mig, da jeg fik lov til at modtage en pakke fra selveste Hunkemöller. Der var frit valg på alle hylder og jeg tror, at jeg gennemgik alle deres kategorier fra sportstøj, accessories og strømper. Jeg har bare altid haft en kærlighed til lingeri og altid ment, at det er virkelig vigtigt, at man også føler sig smuk under tøjet. Jeg går meget op i lingeri og jeg går sjældent med lingeri, som ikke matcher og på udsalg køber jeg aldrig trusser eller en BH, hvis ikke den har en partner. Selvfølgelig kan jeg da godt have laundryday eller et hyggesæt på, men 9 ud af 10 gange er der tænkt over detaljerne inderst som yderst. Derfor elsker jeg også en god bodystocking, fordi det fungerer som det hele og den sorte fra Hunkemöller er en drøm at have på. Blonden er stærk og samtidig blød. Jeg har bestemt ikke lyst til at tage den af igen. Jeg modtog også et fint, matchende sæt, normalt er jeg ikke til hvidt lingeri af en eller anden årsag, men jeg faldt pladask for “Secret Lace” sættet og hvem siger at “mormor”-trusser skal være kedelige? Jeg elsker højtaljede trusser og mener ikke at man skal undervurdere dem. Måske er det bedstemoragtigt eller gammeldags, men who are we kidding? Det er jeg jo også. Det handler jo om at finde nogen, som ikke ser dødsyge ud. Lidt blonder og små detaljer er nok til at gøre mormortrussen lidt stilet og retrolækker. Det er modern vintage i lingeri-afdelingen. Den hvide kimono er smuk og farlig for mit vedkommende. Smuk, fordi den er crispy hvid og med de smukketse eyelash-blonder. Farlig, fordi jeg ikke kan spise noget uden at spilde ned ad mig selv og især når det gælder chokolade. Seriøst, jeg skal bare kigge på chokolade og så har jeg det på albuen, i kavalergangen og på tøjet…
Shhhhh… Jeg havde på mystisk vis allerede spildt på den efter en halv time.. How?

Jeg har også beskrevet i tidligere indlæg, at jeg tidligere dansede rundt i lingeri og var glad for min krop. Jeg tror faktisk, at det var den tankegang, som var medvirkende til dette “photoshoot”. Jeg ville gerne tilbage til den følelse og da muligheden for smukt Hunkemöller lingeri opstod, så måtte jeg også udfordre mig selv lidt. Der er ingen, der har sagt, at jeg skulle have det på og billederne kunne have været så meget anderledes og uden mig i dem. For mig var det ikke nok at tage billederne ned i den stribede kasse, fordi jeg er stadig rigtig blufærdig og kropsforskrækket – ikke så meget på andres bekostning, men mere på min egen. Men helt ærligt, hvorfor i alverden skal det være så svært at danse rundt i lingeri nu? Jeg synes ikke, at jeg ser frygtelig ud længere og jeg kan meget godt lide at være i egen krop nu. Derfor har jeg også valgt at tage disse lingeribilleder. Jeg havde store overvejelser om, hvordan shootet skulle se ud og om det skulle være pinup, sexet, sødt eller hvad. Jeg har aldrig rigtig lagt et bikinibillede fra stranden eller ferier op, så at tage nogle i lingeri var nok lidt af et skridt, men der er så mange andre, der gør det. Jeg tror måske, at jeg er bange for at blive vulgær eller for meget? Men altså.. Jeg valgte at shootet skulle være sjovt og oprigtigt. Det skulle vise, hvem jeg er og hvordan lingeri bliver brugt i mere hverdagssammenhænge på den “almindelige”, non-model pige. Selvfølgelig er det mere opstillet end det, men der er mærker der stikker lidt ud, folder og curlere som forsvinder en i ærmegabet. De er selvfølgelig også redigeret for farver og lys, men jeg har ikke rettet på noget af mig. Jeg vidste slet ikke, at det ville blive så sjovt at tage disse billeder og mine grin er helt oprigtige og nede fra maven. Jeg hader normalt at vise mine tænder på billeder, men der var ikke meget andet en store smil og grinebidder-tænder i kamerarullen, fordi det var sjovt og befriende.

Det første billede illustrerer, at jeg håbede et skud kaffe skulle forberede mig på at løsne min nye kimono op og vise mere hud end jeg er vant til. De andre viser lidt mere min proces fra at være lidt pinlig over hele situationen, at min curler sad fast i ærmets blonde og ellers så blev jeg mere modig og fri til sidst. Det kan anbefales til alle piger at gøre engang imellem og man behøver jo ikke poste dem. Jeg satte Go Wests – The King of Wishful Thinking på fra Pretty Woman soundtracket og så dansede jeg lige rundt i ti minutter inden, at jeg satte mig grinende ned på sengen.

Det sjoveste og mest vidunderlige ved dette mini-shoot var, at jeg har opdaget, at jeg har fået et lidt andet forhold til min krop. Jeg har godt nok dage, hvor jeg ikke er fan, føler mig oppustet og helst ville bytte krop med en anden, men alligevel føler jeg en øget selvsikkerhed og mod. Jeg har været bange for at vise mig frem, fordi jeg stadig er en meget slank pige og at jeg var nervøs for om andre ikke ville tro på, at jeg føler mig/er rask igen efter en spiseforstyrrelse. Der har været en ide om at skulle retfærdiggøre. Jeg var også slank inden det hele begyndte. Nej, jeg er ikke tilbage på min tidligere vægt på 52 kg – eller jeg ved det ikke helt, fordi jeg vejer mig ikke. Jeg tror det ikke og jeg er også ligeglad. Vægt er et tal og jeg er sund og rask. Jeg træner, jeg spiser det, som jeg har lyst til og jeg prøver hele tiden at rose mig selv i stedet for at shame. Samfundet shamer vores kroppe og selvbillede nok i forvejen, så vi behøver ikke at gøre det mod os selv.

Men det her er sådan jeg ser ud under kjolerne. Der er lidt permanent blæk, lidt strækmærker, skønhedspletter, andre dimser og typisk et par blå mærker efter træningen. Ja, det er da meget godt, er det ikke? Jeg er hvert fald meget godt tilfreds med lingeriet og mig i det.

2017-08-05-12-34-00

2017-08-05-12-16-33

2017-08-05-12-25-14

2017-08-05-13-36-34

2017-08-05-12-17-57

2017-08-05-12-19-15

2017-08-05-12-29-55 2017-08-05-12-27-09

Ohhhhh, og skulle man have lyst til at lave et photoshoot a la mit eller bare se laber ud i smukt lingeri, nattøj eller andet godt, så kan man skynde sig ind på Hunkemøller.dk og tjekke deres kollektioner ud, samt deres Big Sexy / Summer Sale med op til 70 % på udvalgte varer. Det er altså nogle rigtig gode deals at hente.

Want the lingeri from the shoot? 
Kimono // Bra // Panties // Bodystocking